Fortalt af Beder-Malling Egnsarkiv v/arkivleder Kirsten Williams
Billedet er taget fra haven i 1990
I begyndelsen af 1960’erne var Beder-Malling stadig en landkommune styret af et Sogneråd. Udstykningen af tidligere landbrugsjord til grunde med parcelhuse var i gang, og mange kvinder ønskede at komme ud på arbejdsmarkedet. Der var imidlertid ingen pasningsmuligheder for de mindste børn. Sundhedsplejeske Vibeke Gronenberg og en række forældre stiftede i 1964 Beder Malling Børnehaveforening med det formål at oprette børnehaver i begge byer.
Kommunen havde købt Stenhøjgård på Tværgade 5 med henblik på udstykning. Børnehaveforeningen fik overbevist sognerådet om, at stuehuset kunne indrettes til formålet. Beder-Malling blev således den første landkommune i Århus Amt, der åbnede en børnehave. Huset var ældre, bygget omkring 1900, men kunne indrettes med forholdsvis små midler. Taget var godt nok ikke helt tæt, og der var udfordringer med kloakering, men der var stor glæde, da den åbnede 1.11.1965.Behovet for en børnehave var ikke mindre i Beder og i 1968 tilbød Kommunen Børnehaveforeningen en grund på Byvej og et lån til at bygge for, hvis de selv kunne skaffe kr. 20.000. Det lykkedes, og Børnehuset Beder åbnede i 1970. I 1977 åbnede en integreret institution med vuggestue, børnehave og fritidshjem på Eghovedvej. Børnene fra Stenhøjgård gik derover med flag, og tre grundsten fra deres egen institution blev muret ind.
Stenhøjgård
Børnehaven var en selvejende institution med en forældrevalgt bestyrelse, hvor der var plads til 20 børn på formiddagsholdet og andre 20 på eftermiddagsholdet. Heldagsplads var ikke muligt. Finansieringen var et tilskud fra staten på 40%, 30 % fra Kommunen og forældrebetalingen var 30%.
Åse Knudsen blev Stenhøjgårds første leder i 1965 og fortsatte til pensioneringen i 1991. Ny leder blev Ulla Grün som fortsatte til 2014.
Nedslag i historien
Beder-Malling Kommune ophørte i 1970, hvor den blev lagt ind under Aarhus Kommune. Der var ikke mange penge at gøre godt med i børnehaven til legeplads mv, så de gik lidt utraditionelt til værks. Den udtjente vejtromle blev i 1975 flyttet ind på legepladsen og malet, hvorefter den året rundt var bemandet af legende børn. Legepladsen blev anlagt af en gruppe handicappede unge, der lå i lejr i området og gerne ville vise, at man godt kunne den slags trods et fysisk handicap.
I 1980 blev åbningstiden ændret til 7.30-14 og eftermiddagsholdet nedlagt. Der var fortsat kun plads til 20 børn, det var ikke muligt at udvide lokalerne. I 1992 etableres rigtige heldagspladser med åbningstid 6.30-17.
I 1994 sendte SuperBrugsen frø ud til alle institutioner i området og udskrev en konkurrence, hvem kan få den højeste solsikke til at gro. Stenhøjgård blev en sikker vinder med hele 334 cm. Præmien var 500 kr. som blev omsat i en sodavands- og pølsefest.
Dagene var i slut 1990érne tematiseret med mandag med sang, tirsdag på tur, onsdag madlavning i små grupper, torsdag gymnastik og fredag tegning. Der var to forældremøder årligt og en generalforsamling med valg til bestyrelsen.
I december 2003 var børnehaven lukningstruet. Som led i en besparelse skal 17 små institutioner lukkes. Stenhøjgård var dog specialiseret. Idet de havde specielt uddannet personale til at tage sig af børn med fysisk og psykisk handicap. De overlever i hvert fald og får i 2005 ombygget huset med et billedværksted, bedre toiletforhold, nyt kontor og en personalestue.
Ved 60-års jubilæet er Stenhøjgård fortsat en selvejende institution med en driftsaftale med Aarhus Kommune, en forældrevalgt bestyrelse og 22 børn i alderen 3-6 år. Den er den eneste ”rigtige” børnehave, alle andre er aldersintegreret. Det er et godt alternativ til den gruppe børn, der trives bedst i små og overskuelige rammer.
Formålet er som i 1965 at gøre børnene selvstændige, harmoniske, sociale og robuste samt parate til skolegang.