Fortalt af Beder – Malling Egnsarkiv v/ arkivleder Kirsten Williams
Indledning
Cement blev et vigtigt byggemateriale i slutningen af det 19. – og begyndelsen af det 20. århundrede. Portlandcement, der blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet, revolutionerede byggeindustrien, da det var meget stærkere end tidligere typer cement. I perioden 1910-1940 voksede produktionen og anvendelsen af cement betydeligt, især i forbindelse med industrialisering og urbanisering.
Et af de mest almindelige produkter, som små cementstøberier fremstillede, var betonblokke og -sten. Disse blev brugt til at bygge alt fra boliger til små erhvervsbygninger og landbrugsbygninger som lader og stalde. Beton var et attraktivt materiale i landdistrikterne, fordi det var holdbart, billigt, og nemt at fremstille lokalt. Stationsbyernes cementstøberier kunne levere disse byggematerialer til lokale byggeprojekter, hvilket gjorde dem vigtige aktører i den lokale økonomi. Det lokale tog fremmede til- og frakørsel af varer.
Et andet vigtigt produkt var betonrør, som blev brugt til afvandings- og kloaksystemer. Især i perioden efter første verdenskrig begyndte mange danske landsbyer og små byer at forbedre deres infrastruktur, herunder kloakering og afvanding. Betonrør var afgørende for disse projekter, og de lokale cementstøberier kunne levere disse rør til både offentlige og private byggeprojekter.
Arbejdsforhold
Cementstøberi var en krævende fysisk aktivitet, som krævede både dygtige arbejdere og manuel arbejdskraft. Støbearbejdernes fagforeninger begyndte at opstå, især i de industrialiserede lande, hvor arbejdsforhold og lønninger ofte var dårlige. Cementstøber Martin Nielsen, der boede på Rønhøjvej 5, var formand for Arbejdsmændenes Forbund. Arbejdsvilkårene kunne være hårde med støv og kemisk eksponering, hvilket var en risiko for arbejdernes sundhed. Arbejdsdagene var desuden lange med en arbejdsuge på 6 dage. Det ugentlige timetal var på 48 timer, på hverdage 7-17,30, lørdag 7-15. Cementstøberen var derudover en del af murersjakket, der også omfattede en tømrer og et par lærlinge.
Bygningsdetaljer og udsmykning
Nogle cementstøberier specialiserede sig i at fremstille præfabrikerede bygningsdetaljer, som blev brugt til at dekorere facaderne på bygninger. Dette kunne være balustrader, søjler, trapper eller endda skulpturer. Cement var et alsidigt materiale, der kunne formes i mange forskellige designs, hvilket gjorde det populært til både funktionelle og dekorative formål. Søjlerne på forsiden af den gamle del af Sognegården Malling Kirkevej 3 er et eksempel. Nogle få huse har stadig et lille spir på hver ende af saddeltaget fx Ajstrupvej nr. 27 og Rønhøjvej 8.
Cementstøberiets Rolle i Stationsbyerne
De små cementstøberier i stationsbyerne var ofte familieejede virksomheder, som servicerede både lokale landbrug, private boligejere og det offentlige. Stationerne gjorde det muligt at transportere cement fra større producenter som Aalborg Portland til disse små støberier, som så kunne omdanne råmaterialet til færdige produkter. Cementstøberierne i stationsbyerne var derfor en vigtig del af lokal infrastruktur og økonomi.
De små støberier spillede også en rolle i at gøre byggeri mere tilgængeligt for befolkningen i landdistrikterne. I stedet for at være afhængige af dyre materialer som mursten eller træ, kunne lokale entreprenører og bygherrer bruge cementprodukter, som blev fremstillet lokalt til lavere omkostninger. Dette havde en betydelig effekt på udviklingen af de små byer og landområder i Danmark
Fremstilling af Cement-og betonvarer i Malling
Murermester Ferdinand Holm havde cementstøberi på Rønhøjvej 3 fra 1917. Han boede selv på hjørnet af Søndermarksvej og Rønhøjvej i en villa smukt dekoreret med detaljer i murværket. I 1940 overdrog han støberiet og murerforretning til sin sidste lærling N. A. Sørensen (NAS).
cementstøber Martin Sørensen, der er faldet i søvn ovenpå dagens dont og lærling Niels Anker.
1940 var en vanskelig tid for produktionen på grund af vareknaphed, men i 1947 byggede NAS udenfor byen på Århusvej, nu Bredgade 23 et hus med fabrik i den ene ende og bolig i den anden. Et værksted i vinkel kom senere til. I slutningen af 1970’erne var der for lidt plads til produktionen, og Betonvarefabrikken flyttede til Industrikvarteret på Sofienlystvej. Bygningerne blev til fritidsklubben ”Støberiet”. 1988-2012. På pladsen, hvor betonvarerne blev opbevaret, byggedes 12 andelsboliger.
I begyndelsen af 1980’erne begyndte det at knibe med afsætning af lokalt producerede varer, som blev for dyrt i forhold til masseproducerede, og fabrikken lukkede 1984.