Maleri af Einar Michelsen

Er der nogen der kan hjælpe os med at stedfæste dette maleri??

Beder Malling Egnsarkiv har fået en henvendelse fra Frankrig. En dame købte i en antikvitetsforretning i Frankrig et maleri udført af Einar Michelsen.

Nu vil hun gerne vide, hvem denne maler var, og hun har forespurgt på Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst havde ikke mange oplysninger om Einar Michelsen, men henviste til Beder Malling Egnsarkiv.

Einar Michelsen boede fra sidst i 1920’erne til sidst i 1940’erne på Fuldenvej 70, hvorefter familien flyttede til Solbrinken 16 i Højbjerg. Einar Michelsen blev født i 1890 og døde i 1957.

Einar Michelsen malede utallige motiver her fra egnen, især Fulden og omegn. Men vi ved også, at han har været i det meste af Jylland for at male, blandt andet ved Aarslev, Slette Strand i Nordjylland og ved Ringkøbing.

Har nogen oplysninger om motivet, hører vi gerne fra dem!

Hvor kan billedet være fra, og hvornår mon det er malet???

Mail: eller telefon 8693 1055 torsdage mellem kl. 9 -12 og 18 -21.