Fortalt af Beder-Malling Egnsarkiv v/ arkivleder Kirsten Williams
Hvad skete der i Beder-Malling
I vores landkommune forsøgte folk at få hverdagen til at fungere så godt som muligt med udfordringer som varemangel, rationering, mørklægning og udgangsforbud. Både Stat og kommuner opfordrede til dannelse af frivillige foreninger ”Hjælp til selvhjælp” i tilfælde af luftangreb eller evakuering af befolkningen. Det lokale sociale liv blomstrede i alle fem år -der var utallige foredrag, alsang, bal og sammenkomster af alle slags, hvor man skulle huske rationeringsmærkerne.
I hele landet blev der oprettet civile luftværnsforeninger, der skulle hjælpe med luftbeskyttelsen i tilfælde af angreb fra de allieredes side. I løbet af fem år oplevede Odder og Omegn omkring 500 overflyvninger, hvoraf ca. 100 gav anledning til luftalarm. Man blev vant til sirener om luftvarsler, der var ingen beskyttelsesrum her i kommunen.
Danske Kvinders beredskab (DKB). De Danske Lotter var en del af Dansk Luftværnsforening.
Formålet var at medvirke til uddannelse af kvinder indenfor medhjælp til sanitets-og hospitalsvæsen og ved evakuering. Der oprettedes en afdeling i Malling 1942 og Beder-Ajstrup i 1943.
Landbetjent i Malling Frederik M. Grønnebæk blev sammen med det øvrige danske politi arresteret i september 1944.På initiativ af flere beboere oprettede man d. 12.10.44 Malling Frivillige Vagtkorps, de fleste af byens mænd deltog. Sognerådet betalte for udrustningen og vagtstuen på kroen, resten finansieres ved frivillige bidrag.
Beslaglæggelser
Besættelsesmagten beslaglagde foruden biler bygninger til administration. Resten af bilerne blev klodset op, og nummerpladerne afleveret. Kun læger, dyrlæger og jordemødre måtte selv køre, og taxabilerne måtte kun køre til amtsgrænserne.
I Beder blev Forsamlingshuset på Landevejen, i Malling Villa Irene på Rodalvej beslaglagt På kontorerne skulle læger, dyrlæger, jordemoder mv. fx hente passersedler til kørsel om natten.
Allerede i sommeren 1941 blev Landbrugskolens bygning på Starupvej 6 (Fejltagelsen) brugt til indkvartering af tyske soldater. Efteråret 41 rejste soldaterne, men vendte tilbage i 43. Nogle af eleverne måtte så indkvarteres i byen. August 1944 forværredes situationen, hovedbygningen (Starupvej 20 nu Efterskolen) med inventar blev beslaglagt, og elevholdene blev aflyst- ialt 145 elever.
Beder Gartnerskole blev beslaglagt i 1943. Skolen slap dog af med de ubudne gæster efter 3 måneder. I 1943-45 var der i omegnen af 200 tyske soldater i området. I forhold til et befolkningstal på 1828 i Malling og 667 i Beder har de fyldt ganske meget. Hovedparten var indkvarteret på gårdene i hele kommunen.
Nazistpartiet DNSAP
Partiet blev stiftet i 1930 og opnåede tre mandater i Folketinget 1939 og 1943.Der var en lokalafdeling. på ca 11 medlemmer under ledelse af herredsleder Hans Langgaard, der ejede savværket i Beder. Arkivet er ikke bekendt med, at partiet havde specielle aktiviteter. Modstandsbevægelsen i Aarhus holdt dog øje med hele familien.
I besættelsens første år var det først og fremmest herredets få medlemmer af det danske nazistiske parti DNSAP og andre, som åbent bekendte deres tyske sympatier, som tiltrak sig det omgivende samfunds opmærksomhed. Da flere tyskerne senere kom til egnen, trådte disse personer mere i baggrunden i den lokale bevidsthed i forhold til tyskerpiger og værnemagere.
Den almindelige borger på søgte at holde distancen til de tyske soldater. Den kolde skulders taktik opfattedes som et lille oprør. Der var stor tilslutning til Alsang, som Beder Gartnerskole stod for og dilettantkomedier med danske helte bl.a. om Holger Danske Utilfredsheden, som de fleste ikke turde udtrykke over for de tyske soldater, kom i stedet til udtryk over for de borgere, som var på ’den anden side’. Savværket havde f.eks. næsten ingen kunder, Langgaard arbejdede som vagt for tyskerne for at tjene penge.
Sabotage og modstandsfolk
Den lokale jernbane HHJ oplevede sabotage 11 gange, men den fandt sted i forstæderne i Aarhus og ikke lokalt. Sivvarefabrikken, der lå på Dampmøllens grund, blev antændt to gange. Sivvarefabrikken fremstillede sivmåtter, der blev anvendt som camouflagetæpper af tyskerne. To frivillige brandmænd blev svært skadet, da en mur væltede ned over dem under slukningsarbejdet.
Den organiserede modstand opstod forholdsvis sent i Odder og omegnskommunerne, herunder Beder-Malling. Fra 1943 bestod enhederne især af ventegrupper, der skulle stå klar ved en allieret invasion. 4 maj 1945 var der 10 grupper i Odder og 3 i omegnskommuner. Sammen med lokale politimænd, der havde levet under jorden, rådede man over ca. 160 mænd.
Kunstmaler Viktor Glysing Jensen blev sammen med andre malere fra Ung Kunst arresteret i 1944 og sendt først til Frøslev og derefter i koncentrationslejr. Viktor delte illegale blade ud. Kunstnerne blev angivet af deres model Grete Bartram. Hun opsnappede informationer og solgte dem til Gestapo. Det lykkedes både Viktor og landbetjent Grønnebæk at vende hjem med De hvide busser via Sverige i 1945.
Grete Bartram blev først dømt til døden for 50 forseelser (Viktor indgik ikke), det blev ændret til livsvarigt fængsel. Efter 10 år blev hun frigivet og bosatte sig i Sverige under andet navn.