Glimt af Foreningens historie 1896 -1970
Fortalt af Beder Malling Egnsarkiv/v. arkivleder Kirsten Williams
Stiftelsen af Beder Malling Sogn Demokratiske Forening
År 1896 blev træskomand Carl Borup Beder valgt som formand, skrædder Kristian Jensen Malling som næstformand, landpost L.P. Nielsen Malling var kasserer, arbejdsmand Ejler Jensen Beder sekretær og fisker Peter Nielsen Norsminde repræsentant. Lovene blev oplistet og godkendt.
Både Carl Borup og Kristian Jensen har sat sig blivende spor i byerne:
Carl Borup var både træskomand og høker (næringsbrev til at handle med udvalgte dagligvarer)med forretning, hvor nu Netto ligger.
Kristian Jensen var skrædder og tog ud på gårdene og syede tøj. I 1905 blev der etableret skrædderi og manufakturforretning på Bredgade 50.
Baggrunden for foreningens stiftelse
Det lå i tiden i hele Europa, at arbejderne organiserede sig og ønskede indflydelse på samfundets indretning. Socialdemokratiet i København blev stiftet i 1871, Demokratisk Samfund i Aarhus tilsluttede sig i 1883 Forbundet i København. Udviklingen i landkommunen Beder Malling tog fart med mange tilflyttere, da jernbanen fra Hou til Aarhus blev etableret i 1884. Især i Malling opstod en del industri med behov for arbejdere. Befolkningstallene i Beder var i 1850 474 personer, i 1901/ 696. Malling var en større by og sognet dækker også et større areal; i 1850 var der 960 personer, i 1901/1748. Hovederhvervet vedblev helt op i 1950érne at være landbruget, hvor der var mange daglejere og husmænd.
Politisk indflydelse i Kommunen
Sognerådets arbejdsområder var skolerne-fattigvæsenet-vejvæsen og økonomi. Valgbar var fra 1868-1908 kun mænd over 25 med jord på 1 tønde land samt en ejendom, hvilket udelukkede arbejderne. Fra 1908 var både mænd og kvinder over 25 år valgbare. Skyldte man i skat eller i fattighjælp, så havde man ikke valgret.
På et partimøde I 1933 fortæller et sognerådsmedlem, at kommunen ingen penge havde at arbejde med pga. skatterestancer. Der var slettet 250 vælgere og de 150 var fra arbejderpartiet-altså ingen stemmeret. Arbejdsløse fik så lidt i understøttelse, at der slet ingen ting var til at betale skat af. I 1943 får Foreningen tre mandater i Sognerådet ”de kunne let tage fem, medlemmerne opfordres til at få skatten betalt, så de havde stemmeret ved næste valg”.
Vælgerforeningens aktivitet
I 1908 besluttede Foreningen at indkalde bestyrelserne for de øvrige arbejderforeninger for at oprette en Fællesbestyrelse. I 1921 blev fx Savskærerarbejderne, Arbejdsmændene, Husmændene og Kvindernes Fagforening samt en repræsentant for møllerne inviteret til at drøfte det kommende Sognerådsvalg. Formålet var at støtte hinanden op til sognerådsvalg og valg til hjælpekassen samt at samarbejde om foredrag, studiekredse og sociale arrangementer. I 1935 stiftes en Fællesorganisation med egne love mv.. Det var helt almindeligt også for andre foreninger, at sociale arrangementer hørte sammen med det politiske eller fagforeningen. Man holdt sammen med mennesker, som man delte synspunkter og arbejdsvilkår med. Malling og Omegns Socialdemokratiske Ungdomsforening blev stiftet i 1922.
Information om hvad der skete i nærmeste omegn og i landet, kom fra den socialdemokratiske avis ”Demokraten”. Udkom første gang i 1884 og gik ind i 1974.
Foreningens aktivitet var afhængigt af kontingent. Vi har regnskabsbøger fra en del år og kan se, at det var differentieret: Kvinder blev først i 1960èrne fuldgyldige medlemmer med fuldt kontingent. I 1941 var beløbene kvartalsvis: 1,25 kr. for ægtepar, 25 øre for enlige kvinder, 1 kr. for enlige mænd. Hvad bruges kontingentet til: Betaling til Socialdemokratisk Forbund i København (ca. 50 %), Kredsorganisation og Fællesorganisation samt tilskud til sociale arrangementer.
Tiden op til kommunesammenlægningen 1970
Op til slut 1950èrne fik Foreningen flere medlemmer, derefter dalede det i lighed med de øvrige politiske partier. Antallet af afgivne stemmer på Socialdemokratiet ved valgene steg til gengæld. I 1964 ved Folketingsvalget var der i Kommunen 1688 afgivne stemmer, deraf 651 på Liste A.
I Beder Malling var man ikke tilhænger af at blive en del af Aarhus Kommune. Man aftalte en sammenlægning med Solbjerg, men det blev afslået. Agronom Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009) blev i 1962 valgt til Sognerådet og efterfølgende til byrådet i 1970. I den nye storkommune måtte mange forlade det lokalpolitiske arbejde. J.A.P. var en af de få, som fik en karriere i byrådet som rådmand for 3 afd. fra 1971-1993 og menigt medlem til 1997.
