I 1951 samlede Søren Emil Kaster (kaldet Emil Kaster) en lang række oplysninger om Kasterslægten. Han startede med sin tiptipoldefar Hans Kaster, der levede 1738-1816 og førte så familien frem til 1951.
Det blev til bogen: HANS KASTER og hans efterkommere
Nedenfor kan du læse om Emil Kasters bedstefar, Hans Chr. A. Kaster, der var stationsforstander på Malling station fra 1. august 1884 til 10. juni 1900.
Emil Kaster havde også tilknytning til Malling station, hvor han var assistent fra 1919 til 1927. Læs mere om ham – klik her
Hans Christian Anders Kaster,
født den 4. august 1843 i Faaborg. Sin skolegang havde han i Faaborg realskole og kom så i rebslagerlære hos farbroderen Hans Johan Kaster. Efter udstået læretid kom han »på valsen« til Norge (ligesom bedstefaderen og svogeren C. W. Bentzen). Fra hans norgestid findes endnu bevaret et brev fra ham skrevet i Arendal 9. august 1862 til søsteren i Kalundborg: Min kære søster! Jeg takker dig mange gange for dit kære brev, som jeg rigtig haver modtaget netop på min geburtsdag. Du kan tro, jeg blev glad, da det dog er rart at høre noget hjemme fra, nu jeg er så langt fra eder. Du skriver, kære søster, om jeg kunne tåle at blive vugget på søen; jeg var slet ikke søsyg, da vejret var meget godt på hele rejsen: ligeledes skriver du, om det er et stort værksted jeg arbejder på; ja, du kan tro, kære søster, det er storartet. Det er rettere sagt et helt fabrik, da det med fruentimmer og børn beskæftiger imellem 50 til 60 mennesker daglig. Vi spinder 8 mand ovenpå, hvor vi gå så varmt og tørt, som vi kunne gå på et stuegulv. Vi arbejder fra 6 om morgenen til 6 om aftenen, på hvilken tid vi haver et vist antal at spinde: vi spinder 40 garn af ustødt hamp om dagen på 160 favnes længde, og spinder både fra for og agter. Underneden bliver tovværket slået. Det bliver dreven ud, slået sammen, haspet op, altsammen ved damp. Fedene bliver ligeledes vunden på rullerne med damp, og så driver denne dampmaskine da en spindemaskine, som spinder 32 garn ad gangen, så du kan tro, at her bliver fabrikeret en svær mængde. *) Jeg skriver nu med det samme til moder, da hun vist venter brev, og lægger dit indeni hendes, som hun så kan sende dig . . . . På samme brevpapir har moderen, Sophie Amalie Kaster, f. Lang, tilføjet følgende: Faaborg, den 17. august 1862. Min kære Sophie! Allerførst vil jeg takke jer for alt det gode, I gjorde mod Marie. Du kan aldrig tro, kære Sophie, hvor glad jeg blev ved Hanses brev jeg fik; han er glad og fornøjet, og kan du blot tænke dig, han haver 7 mark 4 skilling om dagen, og han giver 15 rbd. Om måneden for alt, vask iberegnet, jeg synes, det er billigt for ham; men han skriver, om nogen tid vil de nok trække lidt af, når dagene bliver korte, men du kan tænke dig, de arbejder dog ikke længer end som du kan se af brevet. Du kan også tro, at farbroder og tante er glad ved, at han resolverede sig til at rejse, da her hjemme er jo ikke stort at fortjene; farbroder siger, at Hans gør nok sin lykke i Norge. 0, Sophie, du skulle blot se ham, de siger alle, at blot af at se på ham kan de komme til at holde af ham, så god ser han ud……..
Hans Kaster blev nogle år i Norge, hvor han fik flere venner, som det ses af endnu bevarede billeder, hvor han er fotograferet sammen med dem. En af dem, Christian Holm, der senere blev værkfører på en rebfabrik i Christiania (Oslo). blev hans meget gode ven, og de besøgte flere gange hinanden.
Efter hjemkomsten fra Norge blev han gift, men måtte derefter ind og aftjene sin værnepligt ved marinen. Her gennemgik han søartilleri-exercerskolen ombord på fregatten »Jylland« 1868-69 på dennes togt til Middelhavet. Denne tur, der for de ombordværende blev rig på spændende oplevelser, findes udførligt omtalt i bogen: »Fregatten Jylland i krig og fred« (København, Gyldendal 1944) i kapitlet »De lange togter« på side 82-88.
Fra tiden i Norge er bevaret en smuk håndskreven bog indbunden i helskind: »Håndbog til oplysning i rebslagerprofessionen af P. Th. Nielsen, rebslagermester i Tønsberg. Skrevet i januar 1865 for H. C. A. Kaster.« Denne bog er af frk. Anna Cathrine Bentzen i Kalundborg skænket til skriveren af denne beretning.
Som før nævnt var H. C. A. Kaster blevet gift, det var med Emma Sophie Hagenau, født i Odense den 14. januar 1847, datter af brændevinsbrænder Mads Peter Hagenau og Johanne Jensen Greve (om Hagenau-navnets oprindelse, se side 102). Efter hjemkomsten fra middelhavstogtet flyttede de til Aarup, hvor H. C. A. K. begyndte som rebslagermester. Men det gik her som med alle rebslagervirksomheder, det var ikke muligt at klare konkurrencen med fabrikerne, og H. C.A. K. søgte plads ved jernbanerne og blev ansat som stationskarl på Aarup station den 6. april 1873. Den 1. maj 1874 blev han forfremmet til portør og samtidig forflyttet til Hovedgaard station. Her blev han i 10 år, og da Hadsherreds-banen i 1884 blev åbnet, søgte han til denne bane og blev 1. juni 1884 ansat som stationsforstander og postekspeditør ved Malling station. ‘Til sin ansøgning fik han følgende udtalelse fra statsbanerne: Mod hans forhold i tjenesten vides intet at erindre. Hans nærmeste foresatte have givet ham det vidnesbyrd, at han er en velinstrueret og dygtig portør, der skriver, regner og telegraferer godt og er fuldstændig inde i de ved en landstation forefaldende forretninger.