Odderbanen bygges 1882- 1884

JORD SVELLER SKINNER OG GRUS

Jordarbejdet begyndte i oktober 1882 ved Odder med 3 mand i arbejde; men inden månedens udgang gravede man løs i Hads og Ning herreders frugtbare jord spredt over hele strækningen. Hvor jordarbejdet var mindst, blev man færdig i forsommeren 1883. En frostperiode i løbet af vinteren havde lettet transporten af sten til broerne. Andre steder trak det ud med færdiggørelsen, nemlig fra Assedrup til Pøel Skov og mellem Malling og Beder. I Assedrup kommer banen fra den flade Odder ådal ind i bakkelandet, og det medførte ret omfattende jordarbejder. På begge strækninger var det bygninger af dæmninger, der tog tid, I oktober 1883 var de store dæmninger endnu ikke færdige, fordi der havde været skråningsskred ved Malling.

Det havde været en tør forsommer i 1883. Ved Neder Randlev havde man været nødt til at pløje jorden, inden man kunne begynde at grave, men hen på sommeren blev det regnfuldt. Den efterfølgende vinter blev mild, så arbejdet lå kun stille p g a vejret fra dec 1883 til feb 1884.Dæmningen ved Malling var nu blevet færdig, mens der ved Assedrup manglede noget endnu, selv om der fra begyndelsen havde været 15 tipvogne i brug.

Skonnerten Maria, Urdu og Flora af Danzig, Fairlain og Amasia var navne på nogen af de skibe, der fra sommeren 83 begyndte at anløbe Århus Havn med sveller skinner og andet til Odderbanen. Selv den lille Hou Havn fik i juli 83 besøg af et dampskib, Iris med 4604 sveller i lasten. Senere kom en ladning skinner og med dampbåden Baltic endnu en ladning sveller.

I august 83 begyndte sporlægningen lige uden for Hou og i Viby og kort efter startede grusningen med materiale fra nyåbnede grusgrave langs banen. Sporlægningen nærmede sig fra begge sider de vanskelige strækninger ved Malling og Assedrup, men omsider blev hullerne i banen lukket, og 5. maj 1884 bragte Odder Avis det glade budskab: ”I går blev skinnelægningen fuldført, saaledes at sporet nu er lagt helt igjennem fra Hou til Viby.” Omkring 1. juni var også grusningen færdig.

Jernbanens bygninger er tegnet af arkitekt Arboe (1836 – 1917), hvis bygninger ikke har markeret sig stærkt arkitektonisk i eftertiden. Han havde tegnet bygningerne til Randers- Hadsund banen, der blev åbnet i 1883 og i årene 1883 -1903 tegnede han en del stationsbygninger til Statsbanerne, hvoraf en af de større var Århus’ anden banegård, der blev taget i brug få måneder efter åbningen af Odderbanen i 1884. Desuden tegnede han de ældste dele af Århus Kommunehospital fra 1893.

Alle banens bygninger blev bygget af tømrer Niels Nielsen Odder undtagen Odder Station. Den blev bygget af tømrermester Thorbrøgge Århus. Byggeriet startede i sommeren 1883, så inden jul var alle bygninger tækkede og forsynet med tagrender og nedløbsrør.

HOVEDSPOR OG SIDESPOR

Allerede fra Årets begyndelse tegnede 1884 til at blive bemærkelsesværdigt. Den 9.januar var stæren, der dengang var en trækfugl, set i Ratlousdals  have og kort efter kunne der ses fuldt udviklede skovmærker i Vejlskoven. I bjørnegrotten i Ratlousdals have havde hofjægermesterens bjørne fået 2 unger Midt i måneden var også forårssneppen kommet, og hos gårdejer Hans Christensen i Fensten stod syrenerne med store bladknopper, og stedmoderblomsterne var fuldt udsprungne. Det var en mild vinter.

Anlægsarbejdet nød godt af det milde vejr. I foråret var ballasteringen i fuld gang og til det formål havde entreprenørerne lejet et lokomotiv og 20 vogne af Statsbanen. Samtidig byggedes sidesporene.

En blomstrende virksomhed måtte have sit eget sidespor. Den slags var der 3 af ved banens åbning. Cikoriefabrikken Østjylland i Boulstrup, der havde et enkelt stikspor i stationens nordende, proprietær og købmand Niels Jensen af Karensminde ved Malling, der havde etableret et handelsetablissement i nordenden af Malling station, og Slet Teglværk, der fik et stikspor med afløb. Købmand Jensens planer for sidespor var store. Han havde ønsket et side spor med drejeskive, hvorfra godsvognene kunne køres vinkelret på banen mod øst til hans varehus. Da varehuset lå højere end banen, blev det et afslag. Der var ingen grund til at fylde stationsekspedient Kasters hverdag med overraskelser i form af vildfarne godsvogne, der ved tyngdekraftens hjælp kunne trille ud på tværs af hovedsporet. De afbræk kunne Kasters familie selv klare, han blev far til 16 børn!

Læs også om

Stationerne i Beder og Malling og Krobevillinger

Livets gang blandt personalet