Kalender 2023 Oktober

Fire unge cyklister fotograferet ca. 1920. Fotograf ukendt.
Malling og Omegns Ungdomsforening ca. 1917. Fotograf ukendt.

Ud i det blå

Omkring 1900-tallet vandt cyklen meget frem i Danmark. Ville man vise omverdenen, at man var med på trenden, med de moderne cykler, tog man – iført sit søndagstøj, der også inkluderede en ny hat, til fotografen og blev foreviget sammen med cyklen.

Cyklen som vi kender den i dag, blev udviklet omkring 1890’erne. Cyklen fik to hjul af samme størrelse. Ved hjælp af et kædetræk og tandhjul kunne pedalerne trække baghjulet. Cyklen kunne nu også bremse. Man skulle ikke længere springe af og på i farten som med ”væltepeteren”, hvor det store forhjul blev trukket direkte af pedalerne.

Der blev sagt at cykling ikke var sundt – for kvinderne. Nogle læger mente, at det ville skade deres kvindelighed. Dette blev dog modbevist af en af de første kvindelige cykelryttere i 1890’erne. Hun fødte siden 7 børn.

Alle foreningerne tog på udflugt mindst en gang hvert år, der var stor tilslutning til disse. Ville man møde andre unge, var foreningerne stedet. Størsteparten af befolkningen havde kun en skolegang på 7 år, derefter måtte de ud at arbejde. De fleste blev medlem af mindst en forening. På billedet er det Malling og Omegns Ungdomsforening, der er taget på udflugt til Silistria, der var et af de mange traktørsteder ved Aarhus bugten. Næsten alle foreninger havde en fane, den skulle selvfølgelig med, når der var arrangementer.

Tilbage til: Billeder i Egnskalender 2023