Som barn var jeg allerede interesseret i jagt og fiskeri. Omkring 1933 blev jagtkonsulentvæsenet oprettet: Jeg husker stadig konsulent Mortensen, han var så jysk at det kneb med at forstå ham. Han viste lysbilleder og film om alt vedrørende jagt og bekæmpelse af rovvildt. Jeg husker også første gang konsulent Jens Bjerg-Thomsen holdt foredrag og viste nogle af hans dejlige jagtfilm. Det foregik på Malling Kro. Bjerg-Thomsen var en glimrende historiefortæller. Blandt andet denne her om besøget hos en sognefoged, da han var ansat som konsulent. Da han bankede på døren, lukkede sognefogdens kone døren op og sagde “Go-dav”.
Konsulenten: “Go-dav. Mit navn er Bjerg-Thomsen, den nye jagtkonsulent. Træffer jeg sognefogden hjemme?”
Konen: “Det er inte så godt, hen er ude og skie (skyde).”
Konsulenten: “Det er i orden, så venter jeg lidt.”
Konen: “Det tror a it do ska, for han skier (skyder) kun en gang om året, og så varer det hele dagen.”
Konsulenten: Rystede på hovedet og sagde “Det er nok bedre hvis jeg kommer igen en anden dag.”
Foreningens årlige “klapjagt” så jeg hen til med stor forventning. Den dag “skulkede” jeg fra skole, og fulgte jagten fra ydrekanterne af “såterne”. Jagten foregik på arealerne i og omkring Østerskoven, Bymosen og omkringliggende gårde. Foreningens daværende formand, så vidt jeg husker, gårdejer Rasmus Christensen eller Jørgensen ?, ledede jagten, satte skytterne på post og påtalte alle forseelser. Efter klapjagten mødtes jægerne og andre jagtinteresserede på kroen samme aften, til fælles kaffebord og bankospil. Gevinsterne var det nedlagte vildt; harer, fasaner og agerhøns.
Formanden var i øvrigt en af fortalerne for fredning af Norsminde Fjord til vildtreservat.