“Augustenborg” ligger i Nymarken, som er det område, der ligger mellem Mårslet, Beder og Malling. Området er delt i Mårslet Nymark og Malling Nymark.
“Augustenborg” ligger i Malling Nymark, Malling sogn, nemlig Nymarksvej nr. 79.
Gården blev i 1683 betegnet som ødegård på 11 tdr., 4 skp., 1 fjk., 1 alb. Gården var ejet af “Vilhelmsborg” gods. Gården var i 1683 fæstet ud til fæster Jens Jensen, som var født i Ajstrup, men i 1705 blev der skrevet fæstebrev til Peder Jensen på den halve partsgård. Jens Jensen måtte i armod kvittere, men han skulle, som skrevet står i fæstebrevet “nyde ophold på gården”.
Peder Jensen døde i 1724. Der findes et skifte fra dette år, hvor der står Maren Poulsdatter, enke efter Peder Jensen. I 1726 fæster den ældste søn Jens Pedersen gården, og han tager navnet Jens Pedersen Schiby. Han har gården indtil 1761, da hans søn Niels Jensen Schiby fæster gården.
Niels Jensen Schiby rejser formodentlig fra både familie og gård, da han 1767 får en dom for desertion fra sit fæste, og i 1770 får hans hustru Kirsten Eriksdatter skilsmisse ved tamperretten. Niels Jensen Schiby dør formodentlig året efter, idet der i 1771 er et skifte, og Kirsten Eriksdatter betegnes som enke. I skiftet står Kirsten Eriksdatter og børnene Erik Nielsen, 6 1/2 år og Jens Nielsen, 5 år.
Lauers Micheisen af Over Fløjstrup fæster 1771 “Augustenborg”, og ægter Niels Jensen Schibys enke Kisten Eriksdatter. Det går imidlertid ikke så godt for dem, da de i 1784 må afstå gården, som der står skrevet, “på grund af armod”.
Efter at Lauers Michelsen har afstået gården, fæster i 1784 Rasmus Nielsen “Augustenborg”. Han var gift med Ane Sørensdatter, og de fik 7 børn. Ane Sørensdatter døde i 1803. Rasmus Nielsen blev gift anden gang med Ane Eskesdatter. De blev viet i Malling Kirke den 20. sept. 1803.
Ane Eskesdatter var ifølge kirkehogen døbt i Malling Kirke d. 28. juni 1772, som datter af Eske Jakobsen og Ane Jensdatter. Rasmus Nielsen og Ane Eskesdatter fik 4 børn.
Rasmus Nielsen døde d. 17. marts 1830, og Ane Eskesdatter døde den 29. april 1846.
I 1831 fæster fæster Eske Rasmussen “Augustenborg”, men skifter samme år. I 1832 fæster Rasmus Nielsens ældste søn af første ægteskab. Søren Rasmussen, den anden halvdel af gården. Men året før d. 20. sept. 1831 var den vestre halvdel fæstet ud til bondekarl Søren Bendix Sørensen af Mårslet, som der står skrevet i den foreløbige fæstekontrakt.
(Bilag 1.1)
Conditioner
| 1. | Hvorefter bondekarl Søren Bendixen af Mårslet forundes fæste af den vestre halve deel, nemlig 2 tdr. 4 sk. hartkorn ager og eng, af den fra Malling bye udflyttet gård “Augustenborg” kaldet, – som forhen har været beboet af hans svigerfader afgangne Rasmus Nielsen. Da gårdens mark, alt med forrige godsejers tilladelse var deelt af fornævnte Rasmus Nielsen, men ikke på lovlig måde adskilt, så pålægges det fæsteren Søren Bendix hermed, for egen regning og i det seneste inden 1. maj 1832, at besvige denne adskillelse med en kongelig landinspektør. |
| 2. | Den brøstgæld, der måtte befindes at være på de bygninger afgangne Rasmus Nielsens enke har i besiddelse, så vel som manglerne ved den dertil hørende besætning og inventarium skal fæsteren under dette fæstemåls fortabelse, inden 1 år fra undertegnede dato være forbunden at istandsætte og hæve, hvorefter samme ved at i følge forordningen af 8. juni 1787 afholde syn vorder ham overleveret og fæstebrev derefter udstedt. Det anordnede stemplede papir til disse conditioner, begge fæstebreve og en kvitteringsbog betales af fæsteren. |
| 3. | Udi landgilde betales til hvert års mortensdag penge 4 rigsbankmark sølv, rug 5 skp. byg 1 tdr. og havre 6 skp., samt 1 1/2 pund uld, som leveres for 1ste gang til 1ste novbr. næstkommende. |
| 4. | Samtlige af gårdens og dens tilliggende gående kongelige skatter og andre afgifter, såvel som de på samme mulig hæftede restancer betales af fæsteren. |
| 5. | Fæsteren forretter 1/4 gårds hoveri til Vilhelmsborg overensstemmende med den for godset gældende hoveri forordning. |
| 6. | Fæsteren renoncere på den i forordningen af 15 april 1877 dens 5. paragraf omdelte årlige godtgiørelse i landsskatten, ligeså skal han og på egen regning lade gårdens bygninger 1ste novbr. Næstkommende assensere til indlemmelse i brandkassen, samt selv erlægge den deraf årlig gående brand kontingent. |
| 7. | I øvrigt betaler fæsteren såvel den med forordningen af 8. febr. 1810 befalede 1 rbd. sølv prr. tønde hartkorn, samt omkostningerne med synsforretningens afholdelse og fæstebrevets tinglysning med v. |
| 8. | Til indfæstningen betales 75 rbd. sedler og deraf 10 rbd. Til forvalteren. |
| Vilhelmsborg den 20. septbr. 1831 Güldencrone. |
|
| Indfæstningen betalt. Güldencrone. | |
Hvordan gik det så fæsteren Søren Bendix Sørensen på Augustenborg?
Søren Bendixen blev født 3. januar 1804 i Maarslet. Hans forældre var husmand Bendix Pedersen og Maren Andersdatter, som var blevet gift i Maarslet kirke d. 19. febr. 1799.
Maren Andersdatter døde i Maarslet d. 23. marts 1830, og Bendix Pedersen døde i Maarslet d. 8. dec. 1838.
Ved folketællingen i 1834 var der følgende personer på Augustenborg:
| Søren Bendix Sørensen | 30 år. |
| Sidsel Rasmusdatter | 25 år. |
| Ane Eskesdatter | 62 år |
| enke efter Rasmus Nielsen, der havde gården 1784 – 1830. | |
Søren Bendix var gift 3 gange. Først med Kirsten Rasmusdatter, født 1801. De blev gift d. 14. nov. 1828. Hun døde i 1829, måske i barselseng.
Søren Bendix giftede sig anden gang med Sidsel Rasmusdatter ca. 1830. Sidsel var datter af Rasmus Nielsen og Ane Eskesdatter. Som det ses af folketællingen boede Ane stadig på gården.
Søren Bendix og Sidsel fik 7 børn.
Men igen blev Søren Bendix enkemand, idet Sidsel døde d. 7. august 1849. 2 måneder efter giftede Søren sig for tredje gang. Det var med Kirsten Jensdatter, som var født i Over Fløjstrup i 1814 som datter af gårdfolk Jacob Øvlisen og Birthe Kristensdatter. Søren Bendix og Kirsten blev gift d. 17. okt. 1849. I ægteskabet var der 3 børn.
Søren Bendix drev gården Augustenborg som fæster til 1851, men så blev Søren selvejer, idet han d. 18. dec. 1851 frikøbte gården fra baroniet Wilhelmsborg. (Bilag 2.1)
Søren Bendix drev gården til sin død d. 9. september 1867. (Bilag 3.1 og 3.2)
Udtalelse af Pastor Peder Munch, Beder over Kirsten Jacobsdatter. (Bilag 4.1)
Kisten Jacobsdatter, er datter af afgangen gårdfolk Jacob Øvlisen og Birthe Kristensdatter i Over Fløjstrup, er født i bemeldte Fløjstrup år 1814, vaccineret og blev ved examen i Beder kirke den 14. april 1828 udskreven af skolen med karakter for
| Kundskab | – | god |
| Opførsel | – | meget god. |
Efter forudgående forberedelse blev hun af mig confirmeret i Beder Kirke 1ste søndag efter påske 1828, og var den næstfølgende søndag første gang nu gæst ved herrens bord i samme kirke.
Hun besad meget god religionskundskab og var under forberedelse til confirmation meget lærvillig, flittig og sædelig.
Beder præstegård 24 juli 1828
Munch
Sognepræst i Beder og Malling.
Efter Søren Bendix død drev hans enke Kirsten Jacobsdatter gården videre i 5 år. Hun solgte gården d. 28. maj 1872 til sin datter og svigersøn Sidsel og Søren Jensen. (Bilag 5.1, 5.2 og 5.3)
Gårdejer Søren Jacobsen af Pøel blev beskikket som kurator for den mindreårige Søren Jensen, som ifølge dåbsattesten er født d. 5. sept. 1849 og var så ved købet kun 23 år. (Bilag 6.1)
Der blev oprettet en aftægtskontrakt mellem sælgeren og køberen. Kontrakten fastslog 114 punkter, hvor meget Kirsten Jacobsdatter skulle have af forskellige naturalier, hvordan hun skulle bo, og at hun havde ret til et stykke jord til en lille have.
Sidsel og Søren Jensen, som overtog Augustenborg d. 28. maj 1872, var blevet gift d. 30. januar 1872. De fik 7 børn: Marie født 8. november 1872, død 1900. Severine født 5. oktober 1874. Jens født 6. oktober 1878, død 1891. Hans født 6. februar 1881, død 1899. Søren født 14. marts 1885. Jenssine født 7. november 1889. Ane Marie født 6. marts 1891, død 1891.
Marie blev gift i 1899, men døde året efter. Severine var ugift og flyttede senere til Malling sammen med sin mor. Jens og Søren fik difteritis. Søren blev rask, men Jens døde. Hans døde som 18 årig. Søren købte en gård i Mårslet Nymark. Jensine blev gift med gårdejer Jens Hansen, Fløjstrup. Ane Marie døde 3 uger gammel. I kirkebogen står: Hjemmedøbt på grund af sygdom.
Sidsel og Søren havde altså 2 børn, der døde med en uges mellemrum, nemlig Ane Marie d. 29. marts 91 og Jens d. 7. april 91.
Omkring den tid, hvor Søren Jensen overtog gården, var der rimelig gode tider for landbruget. Han gennemdrænede markerne, og hertil købte han mange drænrør og brokker på Kragelund Teglværk.
Søren Jensen lod i 1880 gård med avl og bygninger brandforsikre, og i 1882 indbetalte han til Aarhus Hospital et beløb én gang for alle til afløsning af den afgift, kaldet plovhavre, som var pålagt gården.
Man kan ud fra 2 regnskabsbøger se, at tiderne ikke var gode. I 1884 har der været et overskud på 39,66 kr. I 1885 var indtægterne 1698,11 kr., og udgifterne 2127,27 kr., og dermed et underskud på 429,16 kr.
I 1882 oprettedes i Hedding verdens første andelsmejeri, og i tiden derefter bredte andelsbevægelsen sig med mejerier og slagterier ud over landet. Det gav en stor udvikling for landbruget, men det har vel også kostet den enkelte landmand penge.
Omkring 1890 blev tiderne bedre for landbruget, men der kunne jo være andre problemer, som nu en hestehandel Søren Jensen havde gjort. Han havde købt en 2 1/2 års plag af en mand i Herning. Der var åbenbart noget galt med hesten, så Søren ville have handelen til at gå tilbage, men det ville sælgeren ikke. Søren gik rettens vej, og han havde åbenbart ret i sin klage, idet sagen sluttede med, at sælgeren skulle tage hesten retur og tilbagebetale købesummen 460 kr.+ udgift til voldgift 12 kr. + Sørens rejse til og fra Herning 5 kr., ialt 487 kr.
Søren Jensen drev gården til sin død d. 22. dec. 1919. Han blev 70 år gammel. Hans hustru Sidsel drev gården videre til 1928, da hun solgte den og købte hus i Malling (Tværgade 8). Hertil flyttede hun sammen med sin ugifte datter Severine. Sidsel Jensen døde i Malling d. 2. februar 1933, 83 år gammel. Sidsel og Søren Jensens gravsted er for længst nedlagt, men deres gravsten står ved kampestensmurens åbning ud til den nye kirkegård mod Lundshøjgårdsvej.
De nye ejere var Edel og Niels Karl Rasmussen, som købte Augustenborg i 1928 af Sidsel Jensen. Niels Karl var født d. 4. november 1901 i Hvilsted sogn, og Edel var født Riis d. 28. marts 1907 ligeledes i Hvilsted sogn. Augustenborg var firelænget og opført dels i røde sten, dels i kampesten og dels i bindingsværk. Længerne var tækket med strå. Niels Karl fortog flere ombygninger, blandt andet foretog han en større ombygning af stalden omkring 1950, og han lagde fast tag på. I 1967 blev der bygget et nyt stuehus ved Nymarksvejen, og i 1970 en ny svinestald.
Læg mærke til fletværket fra de gamle lerklinede vægge . 1950
Edel Rasmussen, Niels K. Rasmussen, Rasmus P. Rasmussen
Næste generation på Augustenborg blev Else og sønnen Jens Karl Rasmussen, som købte gården i september 1972 af forældrene. Jens Karl er født d. 27. september 1935. Else Agnete er født Pedersen d. 8. august 1936. De blev gift i Smørum kirke d. 30. marts 1963. De har 3 børn: Peter Karl f. 13. maj 1965, Jørgen Karl f. d. 6. juli 1968 og Gitte f. d. 23. april 1974.
De har bygget en del om på gården og også bygget til. Kostalden blev ændret i 1975 og et nyt maskinhus bygget i 1985. En kvist blev sat på nordsiden af stuehuset i 1985, og der blev lavet værelser på loftet fra 1978 til 1987. Der er købt en del jord til. I 1968 forpagtede de 15 trd. ld. af Eskild Nielsen, 1982 købte de 15 tdr. ld. af Ole Nielsen. 1987 købte Århus amt 4 tdr. ld. til omfartsvejen. 1988 købte de 14 tdr. ld. af Åge Nielsen. Augustenborg er nu på 55 tdr. ld., og den har en besætning på ca. 55 kreaturer, deraf 20 malkekøer, ca. 10 grisesøer, og der opfedes ca. 220 grise om året. Else og Jens Karl er meget aktive i foreningsarbejdet på egnen, og sidder i bestyrelsen for flere foreninger.
Dette er en kort beskrivelse af gården Augustenborg og dens beboere. En meget mere uddybende og detaljeret beskrivelse kan ses og læses på Beder-Malling Egnsarkiv.