For ca. 50 år siden var der midt i byen en lergrav med vandhuller, hvor der blev smidt alskens affald ud i. Lergraven ejedes ikke af nogen bestemt mand i byen; men af alle beboerne, så blev der jo snakket mand og mand imellem, at det jo ikke var nogen pryd for byen, og det blev så bestemt, at nu skulle det drænes og planeres og beplantes, og da dette var overstået, så skulle den jo indvies, og navnet blev ”Anlægget”, og så skulle der hver grundlovsdag holdes fest der, og købmanden gav kaffe. I mange år, tror jeg, var det Beder og Omegns Ungdomsforening, der tilrettelagde festen både med underholdning og talere, siden er der jo lavet om på programmet, nu er det så byboerne, der er kommet ind i billedet, og det synes jeg er godt fundet på af de to som jeg tror står i spidsen: Garde og Ib Møller, og det gør de både flot og godt, ja, så er der jo selvfølgelig købmanden og hans kone, som også har trukket det store læs, både den gamle R.K. Rasmussen, og nu i mange år sønnen K. Fogh Rasmussen, som er oldermand. Af talere i anlægget har der jo i tidernes løb været mange, og i de sidste år er de jo kommet i landauer med forridere, noget så flot, ja, de byboere forstår det hele, og jeg har været dernede i Fulden (nu bor jeg i Malling) hvor grundlovsdag i de mange år, og det må jeg sige, at jeg har haft et godt udbytte af alt det, jeg har hørt dernede, og jeg håber og ønsker, at den tradition, som er skabt af de gamle i Fulden, må bevares i tiden fremover. Ja, der burde måske, i hvert fald efter mit skøn, stå en lille plade eller sten med de mænds navne, som tog tanken op og fuldførte den.
Ja, nu da vi er i Fulden, kunne det måske have interesse at høre om, hvor tilfredse vi var med forholdene i nogle af de gamle gårde, jeg tænker her på karlekamrene i en af dem, indgangen gik jo gennem kostalden, der var ikke megen plads at gå og hoppe på brostenene, og renhed var det så som så med og bare plads til en 2—3 stykker, ingen lys, når vi kom hjem om aftenen; men det gjorde jo ikke noget, når man ikke kender andet, og det gjorde vi jo ikke, vi sad jo så i sengen og spillede kort, ja, sengen var for lille; men så blev der slået et par brædder ud ind til hestestalden, der kunne karlen jo stikke benene ind. Der var et lille bitte vindu, som man hverken kunne komme ind eller ud af i tilfælde af ildebrand, men da var der hverken cigaretter eller cerutter, så der var ikke noget med at ryge i sengen, ja, det skal også siges, at vi havde ikke den værste barndom som tjenestedrenge, jeg har jo i min tidligste ungdom fulgt Peter Sabroe og P. Møller Hermansen for deres store arbejde, hver på sin vis, for tjenestedrenge og børnene og de forurettedes værn (det har jeg forøvrigt skrevet om) det var jo også i den tid, at Ugens Nyheder kom hver ugedag med en fortsat roman eller fortælling, og det ventede vi jo på, anden underholdning kendte vi jo ikke noget til; men så kom der noget, som havde stor interesse for mig, hvad læsning angår, det var særlig Andersen Nexø, ja, der var Jo Pelle Erobreren, Ditte Menneskebarn og Morten hin røde, ja, når jeg selv har set og prøvet lidt af det, så synes jeg jo ikke, det er så svært at skrive om det; men at få en bog ud af det.
Ja, jeg mener jo ikke dermed, at det at skrive om et par mennesker er nok, nej, der spiller jo meget andet ind, jeg tænker her på Thomas Olesen Løkken. Bogen om Klaus Bjerg og Bodil (hvis det var navnene), ja, jeg har læst den for længe siden; men jeg læste en bog, da jeg var 16 år, skrevet af en herregårdsarbejder, jeg husker endnu enkelte brudstykker.