For mange år siden forærede min mor mig et maleri af den barmhjertelige samaritan. Som I ved samlede samaritanen den syge op og hjalp ham. Det er jo lidt bibelhistorie, som mange vel husker. Det var malet af Joachim Skovgaard, ham der dekorerede Viborg Domkirke. Det var meget rørende af hende og det har lige siden hængt over mit skrivebord. Under dette billede hænger et andet – Bredgade 62 – men det er ikke Bredgade i Malling, men fra København, som var et stort palæ, indgangen var meget høj, men meget smal og det kunne godt være lidt symbolsk, for det der foregik inde bag den, det høje skulle stå for de unge mennesker, der troppede op med idealerne, og det smalle, den vanskelige port at komme igennem, var indgangen til Anatomisk Institut, så det her med den barmhjertelige samaritan, der ligger lidt forud, før det rigtig kunne praktiseres.
Om selve studiet vil jeg ikke sige så forfærdelig meget. Der sad en mand ved et bord med et stort fuldskæg og spiste sin frokost og bordet var grønt. På bordet lå nogle sedler, som var spørgsmål, som skulle besvares. Mange ikke mig, vendte sedlen og sagde, vi kommer igen næste år. Det var i 1933. Jeg dumpede ikke der, men et andet sted og skulle gå om. Vi var 92 der forsøgte sig og de 58 måtte på den igen. Efter 8 år fik jeg min lægeeksamen en sommerdag i 1934. Min kammerat, Arne Jessen, senere øjenlæge i Århus. Vi fik pæne karakterer, og dette fejrede vi med en sodavand på en lille beværtning, som lå tværs over for Rigshospitalet. Som lægeaspirant var man rundt på de forskellige sygehuse, så allerede dagen efter havde jeg min turnus på Tønder Sygehus. Fra Tønder kan jeg huske en mand, som kun talte tysk, jeg skulle skrive journal på ham, jeg har aldrig været et sproggeni, og da han dagen efter talte dansk til mig, blev jeg lidt muggen. Der var patienter, som havde deltaget i 1. verdenskrig og stadig havde efterveer af deres oplevelser. Det var ret ubehageligt. Derefter kom jeg til Herning Sygehus og blev anbragt på epidemiafdelingen, og jeg kan huske overlægen deroppe sagde, Værsgo den afdeling er din. Jeg havde godt nok set nogle med børnelammelser før, men lå de på stribe og jeg måtte klare det hele. Jeg fik lært meget om børnelammelse på dette tidspunkt, i dag er der gudskelov ingen, der bliver ramt af den sygdom grundet vaccination. Fra Herning kom jeg på Rigshospitalet – på fødeafdelingen – jeg skulle lære at føde børn og det kom mig til stor hjælp senere i mit virke. Jeg har da født nogle stykker. Unge læger har i dag ikke denne erfaring, man fik. Der er jo ingen hjemmefødsler mere. Senere kom jeg på medicinsk afdeling samme sted, man blev kostet lidt med, men lærte utroligt meget. En dag.dukkede ganske pludselig en mand fra Vesthimmerland op, som spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at blive hans hjælpelæge i Haverslev, det lå lige vest for Rold Skov. Det lød spændende og jeg sagde mange tak. Derom i det følgende kapitel.