Erindring sendt i anledning af 75 året for besættelsen af Danmark 9. april 2010 fra Børge Leth, nu bosiddende i Canada. (Død 24. august 2010)
Ja, man skal jo være lidt op i årene for at huske, hvad det skete om morgenen den 9 april 1940.
For mit vedkommende husker jeg alt, som det var det i går. Mine forældre ejede huset paa Søndermarksvej nr. 5 i Malling.
Jeg var 16 år, og stod i lære hos firmaet Ladegaard & Co i Odder,og kørte hjemmefra ved 7 tiden, Min bror Hartvig var 14 år og gik på den private realskole i Odder.
Vi hørte pludselig en meget stærk motorlarm, Hele familien gik op i vores have og så observerede vi mange tyske flyvemaskiner i luften. De fløj så lavt, at vi kunne se hagekorset mv, og så pludselig udbrød min bror “mor, mor de rammer “kraftederme vandtårnet ” – det var ellers ikke et udtryk, man brugte i foran sine forældre…
De første år af besættelsen
Tyskerne beslaglagde flere bygninger i området. Hovedkvarteret var Villa Irene, Malling og Forsamlingshuset i Beder. Landbrugsskolen og Gartnerskolen blev kun beslaglagt nogle få måneder.