Thomas og Hans Schou. Ceres øldepot
Hans Schou, indehaver af øldepotet Ceres på Gl. Østergårdsvej 1, Malling blev født i 1912 og har lige fejret sin 100 års fødselsdag. Han er søn af Thomas Schou, der begyndte med øldepotet. Farbroderen Søren Peter Nielsen Schou var fyrbøder på Malling Dampmølle, medlem af sognerådet og formand for Socialdemokratisk forening.
Vi ved ikke, hvornår øldepotet blev etableret, men huset er bygget i 1900. Man kan stadig se de gamle lagerbygninger ved siden af privatboligen.