Telefoncentraler i Ajstrup og Malling.
Telefonen udgør en vigtig del af den industrielle og erhvervsmæssige udvikling i Beder-Malling Kommune efter jernbanen mellem Hou og Århus åbnes i 1884. I Aarhus Telefonselskab bliver stiftet 22.januar 1883, og er et af de 17 private telefonselskaber, der 26. november 1895 bliver sammensluttet til Jysk Telefon-Aktieselskab.
Ajstrup: Telefoncentral oprettet i 1916 med 15 abonnenter på Norsmindevej 32. Ane Olesen er bestyrer indtil 1. februar 1957, hvorefter Anna Schou Sørensen overtager stillingen, indtil centralen nedlægges 7. december 1967. 114 abonnenter indføres under Malling central.
MALLING: Talestation oprettet i 1892 ved købmand Niels jensen via Beder central. Telefoncentralen er oprettet i 1906 med 12 abonnenter på Bredgade 60. Skrædder Peter Lunn Poulsen bestyrer centralen indtil 1. november 1946, hvorefter en datter Carla Knudsen overtager stillingen. Centralen automatiseres 10. juni 1970.