Til trods for, at der er både store og mindre købmænd samt en Brugsforening i byerne Malling og Beder, er der alligevel en Ievevej for de mindre butikker i omegnen indtil 1970’erne. Købmandsgården Torstensen i Malling kører også varer ud på landet, hvilket er en yderligere konkurrence for de små handlende. I Ajstrup, Fulden, Lillenor, Fløjstrup og Neder Fløjstrup er der små købmandsforretninger. Butikkerne har et alsidigt varesortiment udover fødevarer f.eks. isenkram, manufaktur, cykeldæk, hønsefoder og benzinstander.
Ajstrup Købmandshandel, Norsmindevej 25, holder længst ud. Marius Jørgensen køber den i 1931, datteren Grethe og hendes mand Henning Povlsen overtager forretningen i 1969. Den lukker i 1999.