Malermester Alfred Dagö 1883-1972
Alfred var døbt Rasmussen. l 1908 gik bror Thorvald på grund med damperen LIVONIA ud for øen Dagö i Estland, alle blev reddet. I 1912 får familien Rasmussen tilladelse til navneændring Dagö. Alfred flytter til Malling i 1920, fra 1941 bor han i Dalbo på Bredgade 91, et hus han senere køber.
Alfred kan lidt af hvert: Ovnlakering af bilskærme og cykler, guldstafferinger, ådringsteknik (marmor eller mahogni på træ). Han var derudover en dygtig kunstner.
Alfred deltog med liv og sjæl i byens liv; udover dilettant var han initiativtager til Malling Bibliotek, i bestyrelsen og senere formand for Sygekassen, og formand for Malling Sangforening og Sygeplejeforeningen.
Som den ældste i børneflokken hjalp hen sine søskende og deres børn.
Billede 1:
1934. Dilettant pâ Malling Kro. Alfred er iscenesætter pá »Tre dages hæfte« og sidder yderst til venstre. Øvrige fra venstre Johannes Schou, Edith Eriksen, Søren Pedersen, Ingrid Hansen, Vilhelm Klose, Sophie Sadaj og Svend Rosenkrans Nielsen.
Billede 2:
Ca. 1910. Alfred har tegnet sin søster Frederikke, som døde i barselsseng 1915.
Billede 3:
1954 ved sommerfesten: Optoget med kejser og bærere er nået til Dalbo. Bemærk brolægning på Bredgade.