Kalender 2017 oktober

Børnehaven Stenhøjgård, Tværgade 5, Malling
I 1960’erne opfordres kvinderne til at komme ud på arbejdsmarkedet, men der er ingen offentlige pasningsmuligheder for børnene, før de kommer i skole.
I januar 1964 indkalder en række kvinder med sundhedsplejerske Vibeke Gronenberg i spidsen til et møde for at stifte Beder-Malling Børnehaveforening. I februar 1965 godkender Sognerådet, at der oprettes en børnehave i stuehuset til Stenhøjgård, som ejes af Kommunen.
Maj 1965 går Børnehaveforeningen i gang med en husstandsindsamling for at skaffe penge til inventar, og i oktober begynder indskrivning at 30 børn i alderen 3-7 år. Børnehaven åbner 1. november, og der er allerede året efter en venteliste på 100 børn.
Åse Knudsen er forstander/leder fra 1965-1991.
Børnehaven Stenhøjgård er fortsat et Selvejende Dagtilbud.

Billede 1: Åbningsdag 1.11.1965. Børnene ser noget benovede på fotografen. Det er meget nyt at være i børnehave. På øverste hylde ses nogle Karolinekøer i pap. Nederst et tårn med Legoklodser, der produceres fra 1949.
Billede 2: Forstander/leder Åse Knudsen fastelavnsfest ca. 1967.
Billede 3: Stenhøjgård 1917. Familien Sørensen med 3 børn og ung pige Anna. Gården er flyttet fra Bredgade til Tværgade i 1903.

 

Tilbage til oversigten