fortalt af Beder-Malling Egnsarkiv v/arkivleder Kirsten Williams og Lisbeth Frandsen
(artiklen er revideret i august 2023)
Indledning
Med industrialiseringen kom også et ønske om at give unge kvinder – de vordende husmødre- en faglig uddannelse i husholdningens kunst. Uddannelsen skulle ikke kun dreje sig om madlavning, men også omfatte husholdningsøkonomi, håndarbejde, vask, rengøring og hygiejnelære mv..
Toreby Husholdningsskole blev oprettet i 1877 og er dermed en af Danmarks første husholdningsskoler. Leder var Justine Saugman. Formålet var “at uddanne unge Piger i sparsommelig og ordentlig Husholdning, særligt passende for det mindre Landbrug eller en mindre Husstand”, i 1915 var der oprettet 20 skoler landet over, og der kom mange flere i årenes løb.
Malling Landbrugsskole på Starupvej – nu Efterskolen for scenekunst- starter i 1928 en husholdningsuddannelse. Skolen har siden 1889 haft en landbrugsuddannelse for unge mænd med sommer og vinterkurser. Skolen håber gennem undervisningen ”at hjælpe de kvindelige elever til større personlig forståelse og glæde af deres virksomhed som husmødre og tillige til et bedre økonomisk udbytte af deres betydningsfulde arbejde i hjemmet”.
Skolen tilbyder både et 3 mdr. og et 5 mdr. husholdningskursus, begge med start i maj måned.
1928-1944
Det er en langsom start med få elever, de fleste på 3 mdr. kurset. Økonomisk kan det ikke løbe rundt. Skolen beslutter alligevel at bygge et nyt hus på modsat side af Starupvej i 1930 og hedder nu Malling Landbrugs- og Husholdningsskole. På første sat er der 14 rummelige to-mandsværelser, i stuen klasselokale, skolekøkken mv.
I 1931 er der stadig for få elever til husholdningsskolen. Man forsøger sig med en ungdomsskole for begge skoler målrettet omegnens unge, det bliver en succes med 150 elever vinteren igennem; Man må formode at denne ungdomsskole bliver gennemført som aftenskole.
Forstander Niels Jørgensen omtaler i 1932 Husholdningsskolen, som et barn der stadig ikke vil vokse.
Ungdomsskolen gennemføres både i 1934- og 35 med over 25 elever. Alligevel opgiver man og skolen ligger stille til 1937.
Lærerinderne er ikke fastansat, men kun engageret til sommerskolen, de er derfor nødt til at finde andet arbejde om vinteren, og vender ofte ikke tilbage næste sæson.
I 1937 tiltræder en ny forstander Søren Larsen Sørensen og hans kone Inga.
Larsen Sørensen får genoplivet Husholdningsskolen først med 3 mdrs. kursus, senere også med 5.mdr. og fra 1940 også med 6 ugers kursus.
Kurserne har nu fokus på en undervisning, der har nøje tilknytning til landhusmoderens arbejde og husholdning, hvor forbrug af gårdens produkter er af afgørende betydning for økonomien. Der anlægges i forbindelse med husholdningsskolen et hønseri og en køkkenhave, så eleverne kan se hvordan dette tilrettelægges og passes.
Skolekøkkenet er i 1937 indrettet med 3 komfurer, et til kul, et til brænde og et elektrisk. Pigerne får et indblik i de forskellige fyringsmetoder, og kan drage sammenligninger.
Pigerne får lært at lede en husholdning, vaske, rulle og, stryge; Rengøring af stuerne, pasning af haven, der en gang ugentlig måtte have en overhaling, og at arrangere blomster i vaser. En eftermiddag hver uge er der forevisning af pudsning af metaller, presning af herretøj, og lignende. Der bliver også undervist i kjolesyning og håndarbejde.
1944 – 1946
I 1944 d. 26.august må skolen acceptere, at noget af den bliver beslaglagt, Larsen Sørensen forhandler om at få hovedbygningen frigivet, så han kan gennemføre vinterkurserne. Det lykkes ikke, og pr. 1. oktober er hele skolen beslaglagt. Husholdningsskolen fungerer som officerskvarter med tjenere, kok og konditor.
I 1945 aftales en nødvendig istandsættelse med håndværkere, men inden meddeler de danske myndigheder, at de beslaglægger skolen til tyske flygtninge – omkring 300 kvinder, ældre mænd og børn hovedsagelig fra Østprøjsen. Flygtningene flyttes foråret 1946, 3. maj er der igen elever på skolen.
1946-1956
1946 er skolen fyldt med elever. Der er varemangel og rationering i landet, så husholdningslærerinderne giver gode råd i årsskriftet om alternative anvendelser af råvarer, konservering, henkogning, vaskemetoder, hvordan man rationerer køkkenarbejdet, brug af redskaber, om livsfarlige karklude osv.
Fremgangen i elevtallet holder ikke, og i 1956 beslutter man at lukke husholdningsskolen, da det økonomiske grundlag for at drive skolen ikke er til stede. Det er i virkelig modsætning til Landbrugsskolen, der på vinterholdet har 148 elever.
Bygningen er nedrevet i 2018 og 50 nye boliger skyder op på grunden ”Mallingparken ApS”.
