Fortalt af arkivleder Kirsten Williams Beder-Malling Egnsarkiv
På Valdemardag 15. juni 1920 fejrede hele landet Nordslesvigs nu Sønderjyllands genforening med kongeriget. Det gav anledning til den mest opfattende rejsning nogensinde af mindesten i hele landet, således også i Beder og Malling Sogne.
Indsamling og rejsning af mindestenen
Initiativtager til en offentlig indsamling for den sønderjyske sag var sønderjyden malermester Frode Gram. Der blev nedsat en komite med direktør for Malling Dampmølle I.P. Jensen som formand. Godsejer Huno Holstein Rathlou skænkede stenen, der blev fundet på Krogstrup Hede ved Torrild. Vognmand Chr. Petersen skulle have kr. 740 kr. for at transportere stenen på 12 tons til Egelund på en stor blokvogn trukket af seks spand heste. Frivillige fra Malling hjalp til med stenens læsning og aflæsning. Det var heldigvis en meget tør sommer, og grusvejene var faste og hårde, hvilket lettede arbejdet.
Stenen blev tildannet af stenhugger Koefod Aarhus, og teksten skrevet af købmand J. Torstensen.
Stenen blev rejst i lysthaven ved Egelund d. 21. november 1921 og indviet 15. juni 1922 ved en stor folkefest. Ved rejsningen indmurede komiteen også en flaske med et dokument og ni mønter – tre med Chr.9, tre med Frederik 8. og tre med Chr.10s monogram.
Egelund var dengang et offentligt anlæg skænket af gårdejer Laurs Jacobsen og hustru til Malling Håndværker og Borgerforening i 1920. Her kunne borgerne gå tur om søndagen og tilberede deres kaffe i et hus, der nu er smedje. Der var også en pavillon, hvor kaffen kunne nydes. Navnet Egelund stammer fra, at området var omgivet af en lille egeskov. Stenen blev placeret i anlægget omgivet af blomster.
Mindestenen flyttes
I 1980érne var Egelund ikke længere et udflugtssted, og den tilgroede sten var næsten forsvundet i buskadset. Lokalhistorisk forening, Egnsarkivet og formanden for BMI gik sammen om at få stenen flyttet frem i lyset på højre side af indkørslen til idrætsanlægget. Aarhus kommune gav tilladelse til flytningen, men ingen finansiering af projektet. Heldigvis trådte Lions Club i Beder-Malling til og betalte for renovering og flytning. Da stenen tages ned, fandt man den gamle flaske med indhold. Man havde fra en bog om genforeningssten fra 1931 en kopi af teksten, troede man. Teksten er nu åbenbart nedskrevet nogle år efter hukommelsen og ikke helt enslydende med den originale. Det er landbrugskandidat og lærer ved Malling Landbrugsskole Georg Blichert der forfattede teksten, som fortæller om indsamlingen, hvem der sad i komiteen og om de økonomiske forhold i landbruget i 1921-22. ”Landmandens gyldne tid er forbi ” skriver han. Sandt er det at Danmark tjente godt med at holde sig neutral under 1. verdenskrig 1914-18, men konjunkturerne er for nedadgående i 1920erne. Efter den officielle tekst sætter han et E.S. dvs. et efterskrift- ”Malling Bys borgere lever deres jævne liv, men Egelunds fremkomst og denne stens rejsning har givet beboerne et vist fællesskab og fællig interesse, så sociale modsætninger er mindre på tale.” Læst mange år efter må de sociale modsætninger have været ret betydelige, siden han vælger at skrive det i et sådant dokument, der skal beskrive tiden for eftertiden. Påskekrisen i 1920, hvor Chr.10 afsatte regeringen, og modsætningsforholdet mellem Højrepartierne og Socialdemokratiet var tydelig, mange frygtede revolution som fx i Rusland.. Det var fattige kår på landet for daglejere og husmænd, Beder-Malling Kommune var en typisk landkommune.
Stenen får sin nye plads og genindvies d. 15. juni 1990. En kopi af det gamle dokument og et nyt, hvor flytningen af stenen beskrives, samt mønter fra 1990 mures ned i fundamentet i et blyrør. Sognepræst K. Klausager holder indvielsestalen og han slutter med at sige:
”Endnu flere kan nu læse, hvad i sin tid blev hugget i denne Sten
DANMARK SAMLET
FOLKET ENIGT
DET ER FREMTIDS HÅB
Men et folk skal først vide, hvad folk det er, før det kan blive enigt. Det skal denne sten være med til at fortælle. Med håbet om, at der også fremover vil være danskere, som kan og vil lytte til denne stens tale, vil jeg da genafsløre den her på dens nye plads.”