Mel.: Refrain af »Ved landsbyens gadekær«.
Der ligger langs en landevej
en by, hvor du og jeg
har hverdagstravlt og hjemlivsro —
har barndomshjem og bo.
Ja, Beder vort fælles hjem,
det kalder minder frem.
|: Glæde i festligt lag
med smæld fra de mange flag. : |
Fra kirken toner klokkeslag
til bakkefolk og by,
mens hanen galer højt i sky
og melder morgengry.
Fra smedien høres hammerslag
til mælkevognens knag.
|: Saa er det Dag paany
for folket i Beder by. : |
Og skygged fordum vejens træ
gav hygge, ly og læ —
saa blomstrer nu de unge skud
og bæ’r om nytid bud —
Ved kirkens kor og skolens bord —
ved hjemmets gode ord:
|: Gro skal en ungdom til
der ved, hvad den tror og vil. 😐
Hvor forhen bondens hestespand
fik drik af kærets vand,
der nu fontænens straaler staar
og fisk i vandet slaar.
Her værnes byens gamle jord
og fædres klare spor
Vi lover du gamle by
at vogte dit navn dit ry. 😐