Beder Malling Egnsarkiv fortæller v. arkivleder Kirsten Williams
(bragt i Fællesbladet i november 2022)
Indledning
Malling har oplevet to perioder med kraftig befolkningstilvækst. Den første. efter at jernbanen Hou- Aarhus kom til byen i 1884, og frem til 1910, den anden fra midt 1960érne og som er fortsat også her i 2022. I perioden 1910 til begyndelsen af 1960’erne stagnerede befolkningstallet. To verdenskrige og finanskriser gav afsætningsvanskeligheder for landbruget og varemangel. I 1958 var nogle eksperter indbudt til at vurdere den fremtidige udvikling i Beder Malling Kommune. Deres vurdering var, at fødselstallet var så stærkt faldende, at skolen i Beder skulle lukke og Malling Skole kun have syv trin. Havekonsulenten Max Clausen mente nu, at begge byer i løbet af få år ville være satellitbyer til Aarhus. Han fik ret, udviklingen vendte langsomt, der blev råd til at bygge enfamiliehuse, og flere søgte ud til de sydlige områder fra Aarhus.
Byen vokser
Boligforeningen blev stiftet i 1948 og opførte boliger på Tværgade og Søndermarksvej først i 1950’erne, og i 1959 på Nyvej og Smedegårds Alle’. Beder-Malling Kommune opkøbte Smedegården, hvis stuehus stadig ligger på Smedegårds Alle`, og også Stenhøjgård på Tværgade, hvor stuehuset nu er børnehave, og udstykkede jorden til parceller. Der bygges på området omkring Kornbakken i 1964, Agertoften, Banevolden, Teglvangen i slut 1960’erne. Majsvænget, Nyløkkevej mv. i 1970’ og 80’erne. Befolkningstallet vokser i Malling By fra 860 i 1950, 955 i 1960, 1287 i 1965, 5015 i 2015. Så skulle man jo tro, at det blev mere lønsomt at være forretningsdrivende i byen med så mange flere indbyggere, det var imidlertid ikke tilfældet.
Nøglerne drejes om
Handel i byen blev ringere, jo flere tilflyttere der kom til. 18 butikker havde der været i byen bl.a. tre bagerier, to slagtere, grønthandler, mejeriudsalg, to købmænd, manufaktur, Brugsen og urmager. Servicefag bl.a. vaskeri, cykelhandler, skrædder, utallige frisører, taxa og talrige håndværkere. Man skal forestille sig, at man ikke behøvede at forlade området for at købe ind, få udført arbejde, gå på kro, konditori eller cafeteria.
Det var en landsdækkende tendens, at det kneb for de små butikker at klare sig omkring 1970’erne. Både mænd og kvinder arbejdede ikke længere lokalt, men i Aarhus, hvor de også handlede ind. Der var konkurrence fra supermarkeder. Nogle lukkede butikker pga. af alder, der var ikke nye på spring til at overtage. Fortjenesten var for ringe i forhold til arbejdet. Mange af butikkerne lå også i enfamiliehuse, hvor ejeren ikke ønskede at flytte fra huset, men blot lukker butikken og blev boende. Krav til regnskabsføring voksede også betydeligt. 1970 bliver Beder-Malling Kommune en del af Aarhus Kommune. En af grundene til kommunesammenlægningen var indførelse af kildeskat og moms. Det var slut med at gå ned på det lokale Kommunekontor og betale sin skat kontant, offentlige kontorer ligger i Aarhus.
Ophørsudsalg bliver en hyppig annonce i ugeavisen; fra 1969-1971 lukker otte butikker:
- Gulv, sølv og ur forretningen ved/Anna Theil, Bredgade 47. der havde været urmager i huset fra 1910.
- Cykelhandler Chr. Nielsen Bredgade 66. Han solgte også radioer, grammofoner samt plader, cykler og knallerter. Som der står i avisen: Nu må Mallingborgerne enten selv lappe cyklen, eller blive hjemme.
- Skomager Valdemar Jensen ”Den røde støvle” som solgte sko og foretog reparationer Stationsvej 1
- Sæbehus, papir- og boghandel v/Ingrid Vedel Gl. Østergårdsvej 16. Forretningen fik fremstillet postkort med lokale motiver
- Tatol, Ajstrupvej 22 v/Ellen A. Rasmussen, her var sæbe, parfume, lidt legetøj, garn mv. -en tusindtingsbutik.
- Slagteriudsalget Bredgade 80 v/Sv. Å. Jensen,
- Møbelforretning v/tømrer-og snedkermester Aage Rogersen, Bredgade 71.
- Tobak- og vin v./Holger Eriksen Bredgade 56
I 1970 var der er stadig købmand, bager og slagter i byen. Brugsen blev flyttet til en ny og større butik på Søndermarksvej, i stedet kom en kiosk på Bredgade. Telefoncentralen blev automatiseret. Der var stadig bank, posthus, biograf, kro og en telefonboks. I Beder åbnede butikscentret 1969-70, de to byer var dog stadig også handelsmæssigt adskilt på dette tidspunkt.