fortalt af arkivleder Kirsten Williams
De første år
11. november 1967 stifter lærer og skolebibliotekar Anders Bent Nørgård (A.B.N.) sammen med gårdejer Hans Eriksen, arbejdsmand Viggo Loft Nielsen og ingeniør Anders Hansen Beder-Malling Lokalhistoriske samling, Anledningen er dels den kommende kommunalreform i 1970, hvor kommunerne skal slås sammen til større enheder, dels at både Beder og Malling vokser kraftigt. Mange er bekymret for, at deres egns identitet vil forsvinde i større kommuner. I Beder Malling foretrækker de at blive lagt sammen med Solbjerg i en kommune med i alt 6500 indbyggere. Som bekendt går det ikke sådan, både Solbjerg og Beder-Malling bliver en del af Aarhus Kommune. Som skolebibliotekar har A.B.N. adgang til biblioteket og her får det første arkivskab med hængemapper plads. Som skolelærer har A.B. N. en stor kontaktflade i området og får hurtigt kommunikeret ud, at samlingen er interesseret i billeder fra land og by, fotografier af kommunens beboere og deres hjem, skoleklasser mv. Foreninger bliver kontaktet med forespørgsel om de vil aflevere gamle protokoller, lister over medlemmer og bestyrelsesformænd/kvinder mv. Vi ved at der i 1993 er registreret 179 foreninger i Beder-Malling! Samme henvendelse sker til forretningsdrivende for at få fat i regnskabsbøger mv. I alt lykkes det at få indsamlet ca. 1000 protokoller af forskellig slags deriblandt også skoleprotokoller med eksamenskarakterer, optegnelser fra pantefogeden og den slags. Lokalarkiver må faktisk ikke opbevare kommunale registreringer, men man synes jo ikke, at der er meget ved at aflevere dem til Landsarkivet i Viborg. Heldigvis får vi omsider et Stadsarkiv i Aarhus 2013. Så kunne vi med god samvittighed aflevere seks kasser med kommunalt materiale til Stadsarkivet. Med alt det indkomne materiale kunne samlingen ikke længere være på biblioteket, men fik plads på første sal over biblioteket. I 1974 går medarbejderne på Lokalhistorisk Samling, som skifter navn til Beder-Malling Egnsarkiv, i gang med en meget ambitiøst plan om at fotografere samtlige ejendomme i den gamle kommune og i øvrigt interviewe alle beboerne. Det er alligevel for stor en mundfuld, det kom de ikke igennem med, men vi kan takke deres ihærdighed for den store topografiske samling, vi i dag er i besiddelse af. Nye husejere, som køber et ældre hus i området, spørger ofte, om vi har gamle fotografier af bygningen. Med den nuværende byggeaktivitet i specielt Malling, er det en større opgave at fotografere ikke kun nye huse, men også de ændringer, der foretages på ældre huse. Pludselig kan man notere sig, at et hus er nedrevet i løbet af få dage, og så er det bare ærgerligt, hvis fotografiet mangler i samlingen.
Arkivet bor i den gamle kommuneskole i Malling
I 1991 lukkes Malling Bibliotek, en beslutning mange er kede af, men for Arkivet betyder det at de kan overtage bibliotekets gamle lokaler sammen med Det Kreative Værksted. Her bor vi stadig; ud af kommunens 22 arkiver har vi det største antal kvadratmeter og bedste forhold i øvrigt. Det er passende for et arkiv at være i den gamle kommuneskole fra 1908, hvor vi har indrettet en lille skolestue med de originale pulte, skolebøger, tavler, pen og blæk og andre ting fra skolen.
Lokalhistorisk Kalender
Tilskuddet til Arkivet fra Aarhus Kommune var også dengang lige nok til det mest nødvendige, så hvordan skaffes flere midler. I 1990 udkommer den første Lokalhistoriske Kalender med støtte fra lokale handlende og erhverv. I kalenderen er også en aktivitetskalender over det kommende år; dvs. at man 1. oktober 1991 skal have styr på aktiviteterne i hele 1992. Listen forsvinder hurtigt og erstattes af en telefontavle. Vi udgiver stadig Lokalhistorisk Kalender, selvom papirkalendere virkelig er en retro ting, og der er stærk konkurrence fra kalendere med fotos af børnebørn. Vi prøver at fortælle nogle interessante historier suppleret af billeder fra arkivets store samling, så det er indholdet, der vækker interessen. Mange vil gerne have billeder af personer, som de kender eller har kendt. Det kan sagtens gå op til 1970, men herefter skal man faktisk have tilladelse fra personer eller grupper, om deres billede må offentliggøres. Et konfirmationsbillede fra 1985 må kun anvendes, hvis der er skriftlig tilladelse fra alle. Det er en besværlig procedure. Arkivet fortsætter foreløbig med at udgive Lokalhistorisk Kalender, da det er en væsentlig indtægtskilde også takket være opbakning fra det lokale erhverv, som hver år tegner omkring 50 annoncer i kalenderen.
Udstillinger
I 1969 har Arkivet samlet materiale nok til den første udstilling. Udstillingsvæggene er naturligvis hjemmefremstillet. Hvert år produceres 4-6 udstillinger om stort og småt, der er eller har været på egnen. Fra arkivets begyndelse og til nu har arbejdet med at arrangere udstillinger været en væsentlig del af arkivets arbejde. Lige nu har vi til stadighed to udstillingssteder- en udstillingstavle på Eskegården, og vores egen udstilling på 1. sal, ny opsat i maj. Her er alle huse på Beder Landevej og på Bredgade beskrevet i tekst og med billeder. Det er de samme udstillingsvægge som i 1970érne. I anledning af jubilæet søger vi fondsstøtte til nye og mere mobile vægge. Det lykkes forhåbentlig.
Filmene
Vi er så heldige at have et ægte klenodie i Hjemstavnsfilmen fra 1950. Orion film rejste land og rige rundt for at filme og beskrive egnene. Financieringen skete gennem et tilskud fra Sognerådene og fra lokale handlende, så vil man med på filmen, må man betale, ellers suser de lige forbi. Det er en fiktiv fortælling om et par unge studenter, der kommer på besøg hos onkel Rasmus på Kobjerggård i Fløjstrup. Det er en enestående dokumentation af et samfund, hvor hovederhvervet stadig er landbrug. Fem år efter afslutningen af anden Verdenskrig er det sparsomt med ny teknologi, man bruger stadig heste til transport. Filmen er vist utallige gange, ligesom vi sælger kopier.
I slutningen af 1990érne beslutter arkivet, at man vil producere en ny film 50 år efter den første. Historien er den samme, studenterne er de samme personer utroligt nok. Filmen dokumenterer i interviews og billeder forandringen fra landbrugssamfund til en forstad til Aarhus. Ser man de to film lige efter hinanden er forskellen slående. I jubilæumsåret 2017 har vi besluttet at filme Beder-Malling egnen igen for at give et øjebliksbillede af byerne og egnen. Der skyder nye boligkvarterer op, specielt i Malling og institutioner ændrer sig- plejehjemmet bliver til foreningsaktivitet og huser flygtninge, Landbrugsskolen bliver til Efterskole. Vi håber på at vise filmen til jubilæet.
Vi passer på historien – arbejdet på arkivet
I øjeblikket er vi 12 frivillige, der arbejder med at få vores samlinger registreret på EDB på arkiv.dk, så de er tilgængelige Worldwide. Det er ikke usædvanligt at få henvendelser fra udlandet fra personer med danske rødder, som har fundet oplysninger om deres slægt enten på hjemmesiden eller på arkiv.dk. Arkivarbejde er også en form for detektivarbejde. Dokumenter, billeder mv., der er afleveret til et arkiv, er offentlig ejendom. Det skal derfor registreres, så det kan findes igen og opbevares forsvarligt. Fugt, plastik, mug og aldersændring på fx farvebilleder skal der tages hånd om.
Her 50 år efter arkivets stiftelse er det fortsat vores ambition at vi bevarer materiale og formidler information om de mennesker der har levet deres liv her og de ændringer, der skete og sker på egnen. Det var Anders Bent Nørgård, der brugte dette slogan: ”Om hundrede år er alting ikke glemt, men gemt i lokalarkivet”
Fakta
1967 den 11. november stiftes Beder-Malling Lokalhistoriske Samling med Anders Bent Nørgård som leder
1974 navnet ændres til Beder-Malling Egnsarkiv
1987 stenen for Laurs Jacobsen flyttet frem i Egelund
1990 Lokalhistorisk Kalender udkommer for første gang.
1990 iværksætter at Indgangsstenene foran Egelund renoveres og sættes op ved indkørslen og at Genforeningsstenen flyttes til parkeringspladsen ved Egelund
1991 Malling bibliotek lukker. Egnsarkivet og det Kreative værksted overtager lokalerne
1992 opfører i samarbejde med Spiren egnsspillet ”Junkeren” 1992 Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv stiftes
1992 bogen Liv og levned i Beder Malling Sogne udgives
1994 arkivet begynder at registrere sine samlinger på EDB
1995 modtager kr. 5000 fra Unibank, da afdelingen flyttes fra Malling
1996 egnsspillet ”Kampen om Enggården” opføres i samarbejde med ”Spiren”
1999 campingvognen Arkivæsken anskaffes til skiftende udstillinger
2001 arkivet modtager Malling prisen fra Malling Handels- og Erhvervsforening
2003 præmiere på egnsfilmen Beder-Malling 2000.
2003 Anders Bent Nørgård dør. Har ledet arkivet i 36 år.
2003-2005 Marie Louise Marschall bliver ny leder af arkivet, men dør få år efter.
2008 Kirsten Williams ny leder af Arkivet.
2009 ny hjemmeside www.bedermallingarkiv.dk
2015 Brochure ”En tur rundt i Beder” og ”En tur rundt i Malling”
2016 app til mobiltelefon ”En tur rundt i Malling” på ”Opdag Aarhus”
2017 november planlagt festforestilling i samarbejde med Efterskolen for Scenekunst med Jacob Haugaard, Kaare Norge, Kirstine Birk og skolens elever
2017 arkivet har 50 års jubilæum. Udstilling, film og reception Malling Sognegård 11. og 12. november