en fortælling om fremdrift og udvikling 1871-1914
Del 2: Perioden 1884-1914
Fortalt af arkivleder på Beder-Malling Egnsarkiv Kirsten Williams
Etableringen af jernbanen fra Hou til Aarhus HHJ var årsagen til vækst i Beder og Malling.
Efter megen diskussion om linjeføringen var Hads- Nings Herreders Jernbane – HHJ- en realitet på strækningen Hou- Aarhus i 1884. Jernbanen var vigtig for handel og erhverv, da den sørgede for at gods og varer kom hurtigt frem. Efter krigen i 1864 og tabet af hertugdømmerne var Danmarks primære eksportmarked England med udskibningshavn i Esbjerg
Udvikling i Beder Sogn fra 1884.
Befolkningstilvæksten i Beder var kun på knap 100, men der blev dog bygget ca. 40 nye huse på Stationsvej, Beder Landevej og Kirkebakken. Havebrugsskolen/Beder Gartnerskole opførtes 1889 for at fremme uddannelse og udvikling i gartnerfaget. Skolen trives fortsat som Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus.
En del af gårdene blev liggende i byen: Stuehuset til Eskegården og Svendgården ligger her stadig. Gammelgård og Damgård er revet ned i 1960érne. Beder fik ikke præg af stationsby, men lignede stadig en landsby med gadekæret og møllehuset med den hollandske mølle bagved. Møllen fra 1850 brændte i 1906 og blev ikke genopbygget. De nye forretninger lå ikke ved stationen, men langs Beder Landevej, deriblandt købmandsgården, hvor Netto nu ligger. Trikotageforretningen ”Centrum” på hjørnet af Stationsvej og Landevejen er bygget 1908.
Den nye kommuneskole på Kristiangårdsvej 3-6 blev opført i 1891.
Udvikling i Malling Sogn fra 1884.
Malling Dampmølle og Malling Stavfabrik og Savværk var de største industrivirksomheder. Stavfabrikken fremstillede dritlerne, som smørret blev eksporteret i. Den store købmandsgård på Stationspladsen opførtes i 1884.. Ud over kolonial blev der handlet med korn og foderstoffer, brændsel, trælast mv. Det var købmand Niels Jensen fra Saksild, der forstod, at når jernbanen kom, måtte ens forretning være i nærheden. I 1904 rejste byens borgere en mindesten, der nu står på hjørnet af Stationsvej og Bredgade. Både N. Jensen og H. Broge stod bag etableringen af Malling Landbrugsskole i 1889. Skolen er bygget i italiensk stil af arkitekt S.F. Künel i 1889. Bygningen må virkelig have vakt opsigt i den lille stationsby. Formålet var også her at fremme uddannelse indenfor landbruget.
En kreds af borgere stiftede i 1900 Malling og Omegns Aktiebageri for at få en bagerforretning. Aktietegningen blev også brugt for at få en praktiserende læge til byen- A/S Malling Lægebolig stiftes i 1885 og fik bygget Bredgade 69. Distriktjordemoderhuset på hjørnet af Fløjstrupvej og Bredgade er fra 1910 og opført af Århus Amt. Kommuneskolen på Tværgade 18 blev opført 1908.
Befolkningstilvæksten i Malling var på 82 % fra 1850-1901: Fra 960 til 1748.
Sociale forhold
Fattiggården for hele kommunen var gården ”Udsigten” på Snovdrupvej. Det var et arbejdssted med et strengt reglement. På Bymosevej (nu Byagervej) lå et fattighus, hvor der boede enker, der ikke kunne arbejde..
Beder-Malling Sognes Sygekasse blev oprettet i 1868. Det var liberalismens grundtanke, at de fattige måtte klare sig selv. Et af midlerne hertil var ”selvhjælpen” dvs. at de bedrestillede dannede selvhjælpsforeninger som brugsforeninger og sygekasser.
Blev man enke og havde en gård, giftede man sig med en yngre mand, der overtog driften af gården. De ældre, der havde en gård, fik en aftale med den næste ejer om at bo på aftægt, dvs. at hus, brændsel og forplejning ifølge kontrakten skulle stå til rådighed resten af livet.
Afslutning.
Vækstperioden sluttede med 1. verdenskrig 1914-18. I Danmark ikke helt så brat, da vi ikke deltog i krigen. Landbrugskrise i 1920érne, børskrak og ustabile finansielle og politiske forhold før og under 2. verdenskrig betød stagnation lokalt og i hele landet. En ny vækstperiode tager først fart fra midt 1950érne.