Beder-Malling Egnsarkiv fortæller/v. journalist Erling Vester Jacobsen
Når Jeppe på Bjerget i 1722 gik hen til Jacob Skomager for at få en dram, betalte han med en toskilling.
Vi kan forestille os en bonde i Beder, der for 300 år siden gerne ville have en lille én, men har stået noget forvirret, da han skulle betale for sin dram – fordi han havde tabt sin toskilling.
Den fandt Kurt Andreasen i sin have for omkring 45 år siden (i 1972-73) op mod Hovdiget på Agernvej 69 i Beder, hvor han boede.
Om Toskillingen
Toskillingen, som Kurt Andreasen fandt, er slået i Kongsberg i Norge i 1711. Møntstedet i Kongsberg sprøjtede mønter ud til brug i Dobbeltmonarkiet Danmark-Norge, efter at man i 1623 havde opdaget sølvlejerne i Numedalen ved det nuværende Kongsberg. Og selv om de danske mønter, der under Frederik den 4. blev slået både i Kongsberg, i København samt i Rendsborg og Glykstad i Slesvig-Holsten, i princippet var lige meget værd, viste det sig i 1720’erne, at den danske stat havde snydt på vægten med mønterne, der var slået i København. Staten manglede nemlig penge på grund af den kostbare krig, Den Store Nordiske Krig, der blev udkæmpet i årene 1700-1721. Den norske toskilling fra 1711 var derfor 20 pct. mere værd end en tilsvarende slået i København.
Kurt Andreasen, der nu bor i Hobro, har foræret mønten til Beder-Malling Egnsarkiv.
Er det danefæ
Mange tror, at man skal aflevere sådanne møntfund som danefæ til et museum. Men det skal man ikke. Småmønter af sølv og kobber, der findes enkeltvis, tilhører normalt finderen, hvis de er slået efter 1536. Guldmønter og store sølvmønter samt skatte af sølvmønter er derimod danefæ, også selv om mønterne er fra 1600- eller 1700-tallet.
Hvis man finder en mønt og er i tvivl om, hvorvidt den skal afleveres eller ej, bør man spørge et museum. Og så skal man heller ikke glemme, at der udbetales dusør til finderen af danefæ.
Danefæ skal som hovedregel give en eller anden form for ny viden. En lille mønt fra 1711 giver ikke ny viden, men den fortæller en historie.
Gammel Dansk
Historien kan man blive mindet om, hvis man har en flaske Gammel Dansk fra De Danske Spritfabrikker stående. På etiketten er afbildet en toskilling. Den er slået i København i 1711. Samme år som mønten, der blev fundet ved Hovdiget i Beder.
Egnsarkivet har spurgt og fået følgende svar på, hvorfor fabrikken lige valgte toskillingen på etiketten: ”Toskillingsmærket har været på etiketten fra produktet blev lanceret i 1964. Grunden til at det har været anvendt er, at vi søgte efter noget meget dansk og gammelt, som vi kunne anvende til udsmykning af flasken. Toskillingen er både gammel og meget dansk. Det er faktisk den mønt, der er blevet produceret i det største antal. Uanset antallet så er danskheden og alderen af mønten årsagen til valget.”
| Faktaboks
http://www.danskmoent.dk/2skill.htm Danske møntenheder før 1813 |