– lergrav, branddam, bydam, skøjtebane og soppebassin. Anlæg med springvand. Hjem for karusser, guldfisk og ænder
Fortalt af arkivleder Kirsten Williams
Gadekæret eller bydammen ligger på Beder Bys fælles jord og var oprindelig en lergrav, hvor bønderne om sommeren hentede ler. Lerklining er pudsning eller tætning af huse med mørtel af ler. I Danmark har man indtil ca. 1900 oftest udfyldt tavlene mellem træværket i bindingsværksbygninger med ler blandet med snittet halm, hørtaver eller andre plantefibre.
Lergraven blev efterhånden fyldt med vand, og anvendt til byens branddam og til vanding af gårdenes kreaturer.
Mellem 1850 og 1910 var Beder en lille By. Huse og gårde lå langs Beder Landevej, Kristiangårdsvej og Byvej (Bagbyen). Der var vej op til kirken, men en anden vejføring end nu fra Landevejen. Eneste bebyggelse ved kirken var præstegården, men postadressen var alligevel Beder Kirkeby. Stationsvej kom til i 1884.
Bydammens nærmeste naboer var mod nord smedeværkstedet, mod øst Jacob Foghs gård og et bindingsværkshus med stråtag, mod vest en hollandsk mølle og møllehuset, mod syd et maltgøreri. Smedeværkstedet er der stadig, nu med autosalg. Jacob Foghs gård blev revet ned og genopført nord for byen for enden af Engdalgårdsvej. I bindingsværkshuset var høkerforretning (købmand med begrænset varesortiment) og senere telefoncentral. Huset blev nedrevet ca. 1958. Ved siden af dammen var der omkring 1900 et maltgøreri, det ejedes af M. Pedersen på Damgården modsat side af Landevejen. Malt er spiret og tørret korn, som anvendes i fremstillingen af brød, øl og spiritus. Maltgøreriet blev nedrevet omkring 1917. Der blev senere bygget en aftægtsbolig til Kirsten Pedersen fra Damgården på stedet. Vindmøllen i Beder lå lige bag bydammen bygget i begyndelsen af 1800 tallet. Stuehuset ligger der endnu på Damgårds Alle`. Møllen brændte 1908 og blev ikke genopbygget.
Gadekæret var børnenes soppedam om sommeren, og om vinteren løb både børn og voksne på skøjter. I hvert fald indtil Beder Andelsmejeri isede den. Det vil sige, at de ophuggede og hjembragte isen til brug for kølehuset, hvor mælken blev kølet ned. Ishuset ved mejeriet var isoleret med tørvestrøelse eller savsmuld. Man kunne have isstumper til langt hen på sommeren.
Gadekæret var ikke helt ufarligt som legeplads. Det fortælles at en dreng faldt i, hans råb blev hørt af en af smedesvendene, som fik ham op.
I 1943, i forbindelse med en oprensning, byggede man en kampestensmur rundt om dammen, samtidig plantede man fire træer og et læhegn mod nord, Beboerne ved landevejen tog initiativ til renoveringen og fik Sognerådet i Beder-Malling Kommune til at give tilskud til arbejdet. Der blev sat fisk ud – karusser og guldfisk. Et kuld ællinger blev også sat ud. Der blev sørget for andehus og fodring med kraftfoden, så dyrene ikke skulle leve af brødrester. Kommunens vejmand passede anlægget. Den smukke hængepil står stadig i anlægget, selvom det har mistet et par store grene i stormene.
Thorvald Warnich Jensen var stationsmester ved Beder Station fra 1946. I 1950 skænkede han et springvand til gadekæret. Indvielsen var meget festlig. Om eftermiddagen gik en trommeslager gennem byen og annoncerede aftenens program. Omkring kl. 20 var der forsamlet ca. 250 børn og voksne i anlægget. Børn fra Beder-Seldrup Skole (nuværende bibliotek) kom kørende i en lastbil pyntet med flag og bøgegrene. Der blev talt af Warnich selv, forstander N. Klougart fra Gartnerskolen og sunget en speciel Bedersang, forfattet af lærerparret Thyra og Max Clausen.
Sangen er på melodien ”Ved landsbyens Gadekær”. Der er fire vers, sidste vers lyder:
Hvor forhen bondens hestespand
Fik drik af kærets vand
der nu fontænens stråler står
og fisk i vandet slår.
Her værnes byens gamle jord
og fædres klare spor–
:Vi lover du gamle by
at vogte dit navn, dit ry.:
Vi ved ikke hvornår fontænen holdt op med at virke. Det sidste år har der været forsvindende lidt vand i gadekæret. Egnsarkivet har henvendt sig til Aarhus Kommune for at finde årsagen.
Læs mere i ”Erindringer fra Beder” her på hjemmesiden.
