Historien om Anders Nielsen og gartneriet Vestervang

Forældrene Aage og Maren Nielsen købte Aagarden i Fulden i 1922 og drev den til 1959, hvor den yngste bror overtog ejendommen, De var i alt fem børn, Anders næstældst. Anders Nielsen (forkortes fremover til AN) beskriver barndommen som en tid med megen nøjsomhed, pligter for børnene, få penge og lange arbejdsdage, ikke kun i deres familie, men for alle. Til trods for de økonomiske kår fremhæver han roen, tilfredsheden med tilværelsen, tiden til at tale med børnene især om hvad der kom for dem senere hen, bl.a. når de kom ud at tjene. Legetøj måtte man selv fremstille af pinde og snore. Medhjælperne på gården skar pilefløjter, fabrikerede slangebøsser og lærte dem at fiske i åen, som dengang var meget mere vandrig end nu.
Faderen havde mange lokale tillidshverv, han sad bl.a. i sognerådet. Når aldersrenten (tildeltes værdige ældre trængende) skulle udbetales, tog han pengene med fra kæmneren i Malling. I 1929 fik de 6,5 kr. samt et mælke- brød og fiskekort på hver 0,50 om måneden, i alt 8 kr. De ældre mødte punktlig op på gården kl. 11.55, så var de nemlig sikker på at blive budt til at spise med kl. 12. Der var altid nok og plads til en til. I slutningen af 1920èrne var der ingen, der havde rigeligt. Man måtte hjælpe hinanden.
Om landsbyen Fulden fortæller AN, at det var som om tiden var gået hen over bakkerne og aldrig var nået ned i lavningen til landsbyen. Der var ikke opført noget nyt i flere hundrede år- det, der brændte, blev genopført, men intet nyt. Livsformen stod også stille. Hos naboerne Lodshøj boede 3 søskende, en niece og hendes mand i samme soveværelse og spiste af samme fad. Endnu i 1930èrne blev maden lavet over et åbent ildsted. Det længste, de havde været væk fra byen, var i Skanderborg. Når AN kom hjem, efter at have været udensogns, skulle han altid ind og fortælle nyt.
Andre specielle beboere var en kvinde, der altid gik med uens støvler og en barnevogn. Hun var berygtet for at dukke op til alle begravelser i Hads – og Ning Herred. Så fik hun da kaffe den dag!
”Goliat” hvis borgerlige navn var Anders Sørensen, var en sømand, der i 1896 havde købt hus i Fulden. AN fortæller, at han var så tæt på en trold (uden hale), som man kunne komme. Maleriet af Goliat, der hænger på arkivet, er meget forskønnet. Han solgte sit hus i 1902 og aftalen med køberen var, at den længstlevende skulle arve husene. Det gjorde Goliat, han døde først i1941.
En kongesøn var der også plads til – Per Fulden arbejdede på Moesgaard. Rygtet sagde, at han var uægte søn af Frederik d. 7.
I 1937 – AN var 15 år- var der ingen arbejde at få i omegnen, og sammen med en kammerat cyklede han først til Fyn, så til Sydsjælland, Køge og København. Ingen arbejde- først da han nåede Gilleleje, lykkes det. Senere blev han udlært hos en gartner på Fløjstrupvej i Malling, var derefter på Fyn og på 2-3 gartnerier på Sjælland.
Under krigen var Anders med i sabotagegruppen BOPA (kommunistiske/borgerlige partisaner). Det var ikke en tid, han nogensinde talte om siden.

Gartneriet ”Vestervang” i Beder
I 1945 18/10 købte farfaderen et stykke jord på Skolebakken, og AN begyndte som frilandsgartner året efter med jordbær, hindbær, ærter og gulerødder. Gartneriet ”Vestervang” var grundlagt. Han boede hjemme de første år, betalingen for logi var, at han først skulle malke, inden han tog op til gartneriet. AN interesse lå dog i væksthusgartneriet, drivhusene blev sammen med beboelseshuset bygget fra 1950èrne og frem. Anders blev gift med sin Ingrid i 1950.

Der blev hovedsagelig produceret afskårne blomster nelliker, fresia, nerier og orkideer især fruesko. I 1960èrne og frem til slut 1970èrne var orkideer meget eksklusive, som producenterne kunne få en rigtig høj pris for og som udgjorde en stor eksportvare. AN hentede mange præmier i ind-og udland. Forholdene ændrede sig drastisk med masseproduktionen, så prisen blev reduceret til 1/10. Produktion af orkideer blev helt opgivet i 1981. Udviklingen gik fra hobbygartneri til små fabrikker, der nu producerede potteplanter fx bregner og efeu. Det var en nødvendig omstilling for at fastholde arbejdspladser og sikre fortsat vækst i virksomheden. I perioden 1960 til 69 sad AN i bestyrelsen for GASA og var formand for Orkideforeningen i Aarhus.

Et glidende generationsskifte begyndte i 1975 med sønnen Jens-Aage. I 1990érne bliver pladsen på skolebakken for lille, det nye ”Vestervang” bygges på Elmosevej i 2000. I 2005 nedrives det gamle gartneri og med en ændret lokalplan bliver der bygget 42 andelsboliger ”Gartnergården”. AN mødte, indtil for 1½ år siden, op på gartneriet hver dag fra 8-12.

AN skrev i årenes løb mange sider om sine tanker og oplevelser i dagligdagen og i naturen. Han holdt aldrig op med at vende tilbage til Fulden både fysisk og i tankerne. Værdierne i det gamle bondesamfund først og fremmes omsorgen for andre, rummeligheden, tilfredsheden med livet var nogle af de værdier, som han ønskede måtte vende tilbage. Interessen både for det lokale og for historien medførte, at AN sammen med otte andre lokale kvinder og mænd stiftede Lokalhistorisk Forening i 1987 og var dens energiske formand i rigtig mange år.

Anders Nielsen blev født d. 15. september 1922 og døde d. 26. februar 2012.

Kommentarer og oplysningen i forbindelse med denne artikel til