Egnsarkivet fortæller v/ arkivleder Kirsten Williams
Hermed en fortsættelse af beretningen om Anders Nielsen (AN) og især Vestervang, som vi fortalte om i sidste nummer.
Denne gang fortæller vi om landsbyen Fulden og nogle af dens beboere baseret på Anders Nielsens beretninger.
Fulden eller Fullen hed oprindelig Lille Fullen til forskel fra Store Fullen, som lå ved Moesgaard. Landsbyen blev nedlagt omkring 1711. Teorien er, at det skete for at gøre plads til den nuværende hovedbygning. Arkæologerne er i øjeblikket i gang med udgravninger, som gerne skulle be – eller afkræfte teorien.
I 20´erne hjalp man hinanden
Anders` forældre Aage og Maren Nielsen købte Aagaarden i 1922 og drev den til 1959, hvor den yngste bror overtog ejendommen.
Faren havde mange lokale tillidshverv, han var bl.a. valgt til Sognerådet. Når aldersrenten skulle udbetales til værdige trængende, tog han pengene med fra kæmneren i Malling. Det var ikke store beløb, der blev udbetalt i alt 8 kr. om måneden. De ældre mødte punktlig op kl. 11.55 på udbetalingsdagen, så var de nemlig sikre på at blive budt indenfor til middagsmad. Der var altid mad nok og plads til en til. Ingen havde rigeligt i slutningen af 1920èrne, man hjalp hinanden.
Tiden stod stille i Fulden
Om landsbyen Fulden fortæller AN, at det var som om tiden var gået hen over bakkerne og aldrig var noget ned i lavningen til landsbyen. Der var ikke opført noget nyt i flere hundrede år. Brændte et hus, blev det genopført, nye kom der ikke til. Livsformen stod også stille. På nabogaarden Lodshøjgaard boede de tre søskende Niels, Jørgen og Kirsten Lodshøj, som havde overtaget gården efter deres mor i 1905. Ejendommen havde med sikkerhed været i familiens eje siden 1760.
Alle sov i samme værelse
En brordatter Ane Marie kom i pleje hos dem og giftede sig siden med karlen Niels Pedersen. Ingen fik børn, forklaringen var måske at de alle sov i samme værelse og såmænd også spiste af samme fad. Endnu i 1930èrne lavede de mad på åbent ildsted. De længste, de nogensinde havde været væk hjemmefra var i Skanderborg. Men de ville gerne høre nyt, når AN kom hjem.
Kongesøn i Fulden
Andre specielle beboere var en kvinde, som altid gik med uens støvler og skubbede ad sted med en barnevogn. Hun var berygtet for at dukke op til alle begravelser i Hads- og Ning Herred. Så fik hun da kaffe den dag!
En kongesøn var der også plads til i Fulden – Per Fulden arbejdede på Moesgaard. Rygtet sagde, at han var uægte søn af Frederik d. 7.
”Goliath”
Anders Sørensen, bedre kendt som ”Goliath”, var en fisker født på Mors i 1858, som havde tjent sig op til at have skib og ejendomme. I 1896 købte han et hus i Fulden, og holdt sig derefter mest til at drikke brændevin. Man vidste ikke meget om ham, men mente at han var stenrig. Øgenavnet fik han, fordi han var så tæt på en trold, dog uden hale, som man kunne komme.
I Læge Viggo Kelstrups venteværelse hang i mange år et maleri af ”Goliath”, som AN dog synes, var meget forskønnet.
På hans gravsten, som står på Beder Kirkegård i Lapidariet, er han øgenavn også hugget ind.