Malling dampmølle – en industrihistorie

Fortalt af arkivleder Kirsten Williams, Beder-Malling Egnsarkiv

Grunden mellem Gl. Østergårdsvej og Holmskovvej i Malling har ligget tom, siden bygningerne blev revet ned i 1996. I daglig tale hedder stedet ”Wixorgrunden”. Herom senere.

Malling Dampmølle og savværk ca. 1931

Malling Dampmølle og Savværk
Fra senest 1845 lå der her en hollandsk vindmølle, der malede mel til bønderne. I 1888 lod købmand Niels Jensen(1835- 1899) møllen nedrive og opførte samme år et savværk; 1891-1893 flormelsmølle, valsemølle, kedelhus, skorsten og maskinhus ”Malling Dampmølle og Savværk”. Bygningerne blev udvidet i flere omgange. Niels Jensen byggede købmandsgården 1883 på hjørnet af Stationspladsen og Ajstrupvej – det senere XL Byg. Han medvirkede til etableringen af Odderbanen i 1884 og Landbrugsskolen i 1889. Etableringen af jernbanen var en forudsætning for virksomhederne, så varer og produktion nemt kunne komme til og fra Malling. Byens borgere rejste en mindesten for N.J. i 1904, som står på hjørnet af Stationsvej og Bredgade.
I 1899-1955 ændres ejerskabet af Dampmøllen til et aktieselskab, kapital 150 aktier a’ 1000. kr. Lensbaron Gyldenkrone fra Vilhelmsborg var med i bestyrelsen. Der anlægges et side spor fra Dampmøllen til jernbanen 1915.
Brødfabrikken bygges til ca. 1931, savværk og brødfabrikken udskilles i 1937. Det går Dampmøllen rigtig godt, der er så travlt, at der arbejdes i treholdsskift. I 1944 får de ekstra travlt, da en tysk lægter lastet med 200 tons ammunition eksploderer i Aarhus havn. Udover døde og sårede, er mange bygninger ødelagt, herunder kornmøllen i Aarhus. Dampmøllen overtager en del af produktionen af rugmel og gryn.
I 1955 overtages møllen af en kreds på 100 bestående af bagermestre, købmænd mv. Driften indstilles i 1971. Produktionen og ansatte flyttes til Aarhus. Møllernes tid er ved at være forbi, de lukker ned i hele landet.
I det tidligere Savværk begyndte under besættelsen en produktion af sivmåtter. Da modstandsbevægelsen fik besked om, at tyskerne anvendte måtterne til camouflage, brændtes savværket ned i 1945.

Arbejdere og ledere ca 1910

Brødfabrikken senere Kagefabrikken Wixor a/s.
Det var mest rugbrød, der blev bagt.
Skorpen sprød
krummen blød
Malling brød gør kinden rød
står der i annoncerne.
Det var en stor arbejdsplads med 50 ansatte. I slutningen af 1940’er begyndte omsætningen at falde, så produktionen var beskeden i 1955, da fabrikant Eigil Wilhelmsen købte den. Det blev der hurtigt ændret på. I løbet af et par år blev det Mallings næststørste virksomhed med en omsætning på 3 millioner. Produktionen var ikke længere rugbrød, men især skærekager, der blev solgt over hele landet. Citronmåner var et stort hit. På fabrikkens højdepunkt var der 70 ansatte, flest kvinder. Væksten toppede i slutningen af 1960’erne.
Maj 1975 trådte fabrikken med 35 ansatte i likvidation, til stor forbavselse for byen. Stigende priser på råvarer og energi samt faldende omsætning satte likviditeten under pres.
Fabrikken overtages af Dan Cake Give a/s, der fortsætter med skærekager og pitabrød. I 1984 lukkes en produktionslinie og flyttes til Give, der er nu seks ansatte. 1990 er det helt slut, og fabrikken lukkes.
Alle bygninger er nu helt tomme, og begynder hurtigt at forfalde. Det lykkes ikke at sælge, og i 1996 rives bygningerne ned. Undtagen er den tidligere direktør- og kontorbygning på Gl. Østergårdsvej 10, der er solgt til privat. Indtil flere lokalplaner har været i gang for byggeri på grunden. I 2019 ser det ud til at byggeriet af boliger realiseres. Området får sit gamle navn ”Malling Dampmølle”
Fra 25. maj 2019 og året ud er der en udstilling på Egnsarkivet bl.a.om Dampmøllen og Wixor