En fortælling om Ole Christian Jensen Dybkjær
Skolelærer – redaktør, folketingskandidat og sparekassedirektør. Dybkjær boede i Beder 1894-1963.
Fortalt af Beder-Malling Egnsarkiv/v. Kirsten Williams
Fakta
O.C.J. Dybkjær bliver født 11.1.1867 i Stadil Sogn. Lærer ved Beder Skole på Kristiangårdsvej 1892-1929. Leder af Beder-Malling Sparekasse fra 1909-1963, redaktør for Husmandshjemmet 1917 – 1944. Tre gang opstillet som radikal folketingskandidat i Odder og Grenå, Beder-Seldrup skole på Kirkebakken 1929-1930..
I august 1944, hvor han er 77 år gammel, begynde han at skrive ”Erindringer og tanker fra et langt liv.” Familien har 2013 fået erindringerne trykt med titlen ”Stå ved dit ord” og forsynet med billeder. Egnsarkivet har modtaget et eksemplar.
Barndommen
Som det er almindeligt i det fattige hedesogn, kommer Ole, der var lille og spinkel, ud at tjene som 10årig i sommertiden. I den periode går børnene i skole 6 timer om ugen med 2 mdr. ferie. 1. november vender de atter hjem og går i skole hver dag. Derudover er der i vintertiden aftenskole på Vedersø præstegård. Undervisningen består af oplæsning og er åben for alle, også børn.
Ungdommen
Ole vil gerne læse, skønt han ikke selv ejer en bog som barn. Efter konfirmationen går han ud af skolen og i tjeneste hos en moster, der er enke. Et par af fætrene er på Staby Højskole for at forberede sig til at blive lærere, Ole kommer på et sommerkursus i 1883. Skolen ejes af Ringkøbing Amts Skoleråd, undervisningen er derfor gratis.
Opholdet fastholder Ole i beslutningen om at blive lærer. Skolen er præget af Grundtvigs tanker ”ikke først at få kundskaber, men gøre os til vågne og interesserede mennesker”. Det gælder om at komme væk fra lektieterperi og vinde børnenes opmærksomhed gennem levende mundtlig fremstilling.
Uddannelse som lærer
Ole får skudsmålet at ”skønt han endnu er ung, 16½år, vil han kunne tjene enten som lærer for yngste klasse i en større skole eller som enelærer i en lille bi skole”. Han er lærer om vinteren, og bondekarl om sommeren til 1887. Her lykkes det ham at blive optaget på Vesterbro Seminarium i København, hvor han består lærereksamen med 1. karakter efter 18 måneder. Læsning tager al hans tid, han oplever ikke meget i Storbyen, får dog set ”Nøddebro præstegård” på teatret. Økonomien rækker kun til det mest nødvendige, han overlever på lån. Derudover er der overflod af lærere, og han skal aftjene værnepligt, før en fast stilling kan opnås. Vinteren 1889 er han huslærer i Ry. Allerede nu interesserer han sig for politik, er arg modstander af militæret, men må aftjene værnepligten 1890-1891. Ole tilslutter sig partiet Det Radikale Venstre.
Skolelærer i Beder
I sommeren 1891 bygger Beder-Malling Kommune en ny skole i Beder på Kristiansgårdsvej, da Seldrup skole er overfyldt. Når stillingen er opslået, må ansøgerne rundt til sognerådsmedlemmerne, der har indstillingsretten. K.M. Kristiansen fra Kristiansgården er sognerådsformand. Der er 27 ansøgere, heraf udtages først seks, derefter 3. Den ansøger, flest stemmer på, bliver ansat. Det bliver Ole Dybkjær fra 1. jan. 1892. Lønnen er 758,08 kr. + bolig og brændsel beregnet på en ugift. Selv dengang en meget lille indtægt. Han holder aftenskole 1892-1993 og har timer på Havebrugsskolen. I 1894 forlover han sig med Maren Isager, gifter sig i 1895. Maries medgift bruges til at afvikle studiegælden, resten sættes til side til de kommende børns uddannelse. Børnene kommer hurtigt, seks fra 1896 til 1910 -Marie, Astrid, Jens Christian, Gunnar, Tage og sidst Ivar. Heldigvis kommer der en ny lønningslov fra ca. 1900 med mere ensartet løn for lærerne, alle boliger skulle være på 120 m2, så der bygges et par værelser til på skolen, som jo både er undervisningssted og bolig. Marie Dybkjær dør allerede i 1919 af den spanske Syge.
Leder af Sparekassen
1909 bliver han leder af Sparekassen, da de øvrige i bestyrelsen ikke magter regnskabet. I begyndelsen er arbejdet dog overkommeligt, da kontoret kun har åbent to dage om måneden. I 1909 er indlånskapitalen 100.000 kr., i 1957 to millioner. En stor del af sommerhusbyggeriet ved Ajstrup Strand er finansieret af lån fra Sparekassen. Det var en af de første landsognesparekasser, der indførte checkkonto – i midten af 1940èrne.
Socialt og politisk engagement
Udover at undervise børnene, og passe bogholderiet i Sparekassen, skriver Ole Dybkjær artikler om sociale og politiske problemer i Århus Amtstidende, i Skole og samfund og Højskolebladet mv. Han er redaktør for Husmandshjemmet på det socialpolitiske og alment oplysende stof og skriver bl.a. i julenummeret 1925 om hans mors død i 1884. Fra 1909 til 1929 er han opstillet for de Radikale først i Odder i 1909 og sidst i Grenå. Chancen for valg er minimal i kredse med få radikale stemmer. Han er formand for den radikale vælgerforening i Beder-Malling. Socialdemokratiet vil gerne opstille ham som sognerådsformand, selvom han er radikal – men nej tak. Ole Dybkjær siger om sig selv, at han aldrig har været veltalende, men er rigtig god til skriftlige fremstillinger. Sognerådsformandsposten kræver veltalenhed, skønner han. Ole er i øvrigt også formand for Menighedsrådet og medvirker til, at en stor del af præstegårdsjorden bliver solgt til Statshusmandsbrug i 1930èrne i stedet for at være forpagtet ud. Overskuddet anvendes til en tiltrængt renovering af præsteboligen.
Ole Dybkjær dør d. 6.1.1963 efter godt 96 aktive år. Han er begravet på Beder Kirkegård.
