Af Kirsten Williams, arkivleder på Egnsarkivet
Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætningen var, at der var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet, og der var træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet ligger i tiden med de nye bydannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker.
I Malling kender vi til tre: Pøel matr. 7 m.fl., Bækvej og Stornord).
Pøel: I Jordebogen 1795 står der ”Ved Michel Pedersens gaard i Pøel er opført et nyt teglværk. Der er også en omtale af værket i en industritælling i 1811, og Lergraven er angivet på matrikelkort fra 1817. Det er nedlagt kort tid efter. Der var skov til gården, så der har været brænde til rådighed.
Stornord Teglværk: Vi har på arkivet to røde mursten, der er stemplet med navnet. Produktionstiden har været fra 1868- ca.1900. Lergraven er angivet på matrikelkort, og vi kender navnene på et par af teglbrænderne.
Malling teglværk: Teglbrænderhuset ligger fortsat på Bækvej 2. Lergraven var, hvor Bækvejsparken ligger i dag. Jorden hørte under Smedegården, stuehuset ligger i dag på Smedegårds Alle´. Gadenavnet Teglvangen minder om den tidligere produktion. Vores oplysninger angiver, at teglværket er etableret i 1896 og lukket i ca. 1930. Værket producerede ca. 400.000 mursten årligt, der blev brændt i en højovn.