Beder og Malling dengang i 1960’erne

Skrevet af Beder-Malling Egnsarkiv ved arkivleder Kirsten Williams

BEDER og MALLING kommune i 1960 bestod af Beder og Malling sogne. Det var en lille landkommune med

1978 indbyggere i Malling og 695 i Beder. Administrativt og kirkeligt hørte området sammen- Kommunekontoret lå i Malling, præsten boede i Beder og betjente begge kirker. De to byer havde dog absolut hvert sit foreningsliv og dagligliv med forretninger og blandede sig ikke med hinanden.

Indtil slutningen af 1950’erne boede og arbejdede de fleste borgere i kommunen, landbruget var det største erhverv. Nu begyndte automatiseringen af landbruget for alvor at slå igennem, der var brug for langt færre hænder indenfor erhvervet.

Beder – Malling Kommune
Kommunen blev styret af et sogneråd med 10 folkevalgte, de største lister var socialdemokratiet, Venstre og to Borgerlister, en fra Beder og en fra Malling. Administrationen blev varetaget af en kæmner (kommunaldirektør), et par kontordamer og en ingeniør, som blev delt med Solbjerg.

Befolkningstallet havde været stabilt fra ca. 1920 til midt i 1950’erne. Kommunen begyndte nu at opkøbe og udstykke grunde, der tidligere havde tilhørt gårdene i byerne, og der blev bygget parcelhuse i stor stil. Grundene tiltrak især borgere fra Aarhus, prisen var rimelig og egnen naturskøn med skov og strand.

Befolkningstallet voksede (1970 Beder 2023, Malling 2501). Det gjorde administrationen også, der blev indført kildeskat og CPR-numre i landet. Regeringen ønskede sammenlægning af kommuner for at opnå større administrative enheder. Det var så absolut ikke et lokalt ønske. Sammenlægningen blev planlagt til 1.4.1970.

Dagligliv
Indbyggernes daglige behov kunne opfyldes af de mange specialforretninger og håndværksmestre indenfor stort set alle fag. I hver by var der flere købmænd, bagere og slagter og en Brugsforening i Malling; urmager, blomster og trælast. En kagefabrik i Malling, flere savværk, Foderstoffen, bank, postkontor, boligforening, togstation og en landbetjent.

En kro i hver by og cafeteria i Malling lagde lokaler til et væld af sociale arrangementer, som Foreningerne arrangerede samt danseskole. Malling Bio var der naturligvis. Indenfor sundhedsområdet læge, tandlæge, jordemoder, sundhedsplejerske og dyrlæge. ” De gamles Hjem” på Starupvej, hvor alderdommen kunne tilbringes. Telefoncentral i begge byer og benzinstation til det stigende antal biler samt køreskole. Økonomien var i vækst i hele landet, vaskemaskine, frysere, andre el apparater samt TV i sort/hvid blev almindeligt inventar i hjemmene.

Børnene
I Malling havde kommunen bygget en ny to- sporet skole til og med 3. real (10. klasse) i 1959, i Beder brugte man skolen fra 1929 på Kirkebakken, hvor der nu er bibliotek. Det betød at de ældre klasser i Beder blev flyttet til Malling for at få undervisning. Det var forældrene i Beder ikke tilfredse med. Skolen i Beder stod først klar i 1969. I det hele taget var kommunen ikke helt på omgangshøjde med, hvad tilflytterfamilier med børn forventede. Børnehaven i Malling blev igangsat på privat initiativ i 1965, i Beder først i begyndelsen af 1970’erne også privat. Fritidstilbud til børn var der ikke mange af, men frihed til selv at finde på. Børnene legede sammen på vejene, drenge og piger, små og store sammen. Rundbold, fange- og gemmeleg var populært. Børnene cyklede rundt i byen og gik på besøg hos hinanden eller på opdagelse på tomme arealer eller nedlagte virksomheder. De voksne blandede sig ikke alverden, så længe de kom hjem til spisetid kl.18.

Idrætslivet
Kommunen var opmærksom på, at der manglede udendørs plads og især lokaler til indendørs idræt om vinteren. I 1964 indkalder de alle idrætsforeningerne og foreslår, at de slutter sig sammen i en forening, så man kan gå i gang med projekt Egelund Idrætspark med en halbygning, klubhus og omklædning. Det gav anledning til en masse ballade, da enkelte foreninger absolut ikke ville lægges sammen med nogen. Det lykkes for de største gymnastikforeninger at etablere IF Egelund i 1967 med gymnastik, håndbold, fodbold og badminton. Foreningerne skulle selv skaffe halvdelen af beløbet til 1. etape med boldbaner, klubhus med omklædning. Det foregik med pengeindsamling fra dør til dør og frivillig arbejdskraft fra håndværkerne. Nærmest en uge før sammenlægningen med Aarhus Kommune lykkes det at få en lokal arkitekt til at tegne klubhuset og få kommunens underskrift. AAK havde nemlig helt andre planer, alle idrætshaller skulle ligge ved en skole, så eleverne kunne bruge dem om formiddagen og andre så resten af dagen. Det passede slet ikke med Projekt Egelund, men samtidig var aftalen at ”Det der var begyndt skulle gøres færdigt”. Derfor var det så vigtigt, at kommunens underskrift var på plads inden 1.4.1970.

 

Begge byer forandrede sig i løbet af 60’erne. De nye tilflyttere betød, at langt færre havde deres arbejde i byen. Mobiliteten steg, så man handlede også andre steder i Aarhus eller Odder, og dermed mistede de lokale butikker deres kundegrundlag og begyndte at lukke. I Beder samlede man butikkerne på Butikstorvet, der åbnede i december 1968.