Denne site er en del af en rapport fra Kulturambulancen, Netværker april 1997. Klik her for introduktion og indhold
Gamle stednavne
Beder hed i middelalderen Bithræt , og dette kan føres tilbage til den tid, da folkestammerne vandrede fra sted til sted og besatte hver sit stykke land, som de lod afgræsse. , og såede lidt korn på åbne steder. Når så kornet var høstet og fægangene afgræssede, drog stammerne videre. Kvæget samledes i store indelukker eller folde, og disse hed i oldtidssproget ” Ræth Bith ” betød en græsgang. Således sammensat kommer navnet Beder da til at betyde: Kvægfolden på græsgangen,
Malling hed i 1245 “Malend”
Ajstrup hed i 1311 “Adhelstorp”
Fløjlstrup hed i 1610 “Fløustrup.
Fulden” hed i 1360 “Lithlæfullen. 1 1535 hed Fulden “Fullen”. Ordet kommer af det gamle ord feld – fold., som betød en egn omkring et vandløb., også en græsmark. Det tyske ord feld det engelske field.
Beder
Omkring 1000 tallet og fremefter begyndte man at bygge ejendomme i sognet. Fra 1500 tallet til 1700 tallet hørte næsten alle gårde under hovedgården Grumstrup.Jordene blev i henhold til udskiftningsloven af 1781 for det meste udskiftet i 1783. Fæstevæsenet blev ophævet i 1850, da bønderne efterhånden blev selvejere. I Selvdrup fandtes der kun 3 gårde i gamle dage.
Else Marie Rasmussen fortæller om gamle dage
Min far hed Jens Nielsen og var født i 1813 overtog gården efter sin far Niels Sørensen il 842 29 år gammel. Den lå i Malling mellem stationen og landevejen. Moderen hed Birte og blev gift med faderen, da han overtog gården. Da ( E.M. R.)s far overtog gården, var det en fæstegård under Wilhelmsborg. De skulle møde om foråret med heste, plov og harve, hvor de skulle hjælpe med at tilså jorden, indtil de var færdig her. Da hoveriet blev ophævet var min far , den første der købte sin gård. Han begyndte at mergle et stykke jord hver sommer. Til sidst avlede de så meget, at hovedindtægten blev kornsalg. Det blev til sidst en meget stor gård. Der var desuden 7 – 8 gårde og nogle huse. Med etableringen af jernbanestrækningen mellem Hou og Århus i 1884 ændrede Malling og Beder status fra landsby til stationsbyer. Jernbanen satte gang i udviklingen, men betød samtidig, at handelspladsen Norsminde fik en mindre betydning som udskibningshavn for varer fra lokalsamfundet. I Malling blev der opført en del nye bygninger ved vejen til stationen. Her blev indrettet lægeboliger, gæstgiveri, og købmandsgård. Senere kom savværk og dampmølle. 1 1889 blev Malling landbrugsskole indviet. Ved dammen lå smeden, overfor lå møllen, bager, skomager og slagter. 1 1886 opstod andelsmejeriet. 1889 blev Beder gartnerskole etableret.
J. Torstensen overtog i 1884 Norsminde købmandshandel, som var en stor forretning i de år, udskibninger fandt sted over Norsminde havn. Da havnen sandede til flyttede (J. T.) til Malling. Dette var i 1891.