Beder under besættelsen

Under denne overskrift skriver Bent Klougart i Beder Gartnerskoles blad “GARTNEREN” i 1945 om tiden under besættelsen. Rækkefølgen i befolkningens reaktioner var “Desoriente­ring – alsang – viddet – harme – had – og handling.

Der blev taget initiativ til afholdelse af alsangsstævner i Egelund, og på det første elevmøde på gartnerskolen under besættelsen talte Dr. Jens Kruse, Århus Universitet, om den danske lune som vort åndelige beredskabsvåben. Om aftenen fejrede vi kildens 100 års jubilæum nede i skoven med et sangspil, hvor Holger Danske mødtes med ungdommen af i dag. Holger Danske siger i dette spil, til de unges store munterhed bl.a.: Men dog har dansken aldrig ladet sin tanke binde. Den var altid fri som fuglen. Derfor har han heller aldrig kæmpet under fremmed banner. Det flag som danskerne havde over sig, når de virkede i hjemland, i udland og på havene – det var rødt og hvidt. Stykket sluttede med at Holger Danske og de unge sluttede en pagt til værn om Danmark, der i en ung piges skikkelse, klædt i Dannebrog, skred ind på scenen.

Lignende spil med slet skjult hentydning til besættelsesmagten opførtes også ved de følgende elevmøder på skolen.

Flere gange under krigen var rabbiner Dr. Marcus Melchior, København, på skolen som fore­dragsholder. Sidste gang i nov.1942. Den stedlige nazist “herredsleder” Hans Langgaard var mødt frem, og da Melchior besteg talerstolen trådte en bestøvlet Clausen-nazist ind i salen og tog plads. Under hele foredraget griflede han ned. Dr. Melchior talte uanfægtet og modigt, og sandsynligvis forstod de to “genrejsere” ikke et muk af det hele.

Gennem alle fem aar svor man til den engelske presse.KI.18.15 flokkedes eleverne om højtaleren i læsestuen, for at hente “modgift” mod den fortyskede danske presses veder­styggeligheder.

I sommeren 1943 vrimlede det med tyske soldater i Beder. Mens vi i den store skolestue prøvede til “Der var engang” måtte vi finde os højrøstede afbrydelser fra læsestuen, hvor der var “Schreibstube”, og hvor feltradioen ustandselig drønede sine meldinger ud over hele sko­len. Tre måneder havde vi disse ubudne gæster her. Selv om det var pæne mennesker var de en torn i øjet. Oppe på nr. 3 havde de et kontor for “Vermittlung”, og det var faktisk hver gang en underlig fornemmelse at stå i det tilstødende duplikatorrum og rulle det sidste num­mer af ” Frit Danmark.”

De tre måneder blev alt, hvad vi måtte ofre til tyskerne, og vi var lykkelige da vi kunne få luf­tet ud, og skuret rent efter dem.

Vi havde på et tidspunkt fået meddelelse om, at tyskerne påtænkte en tvangsudskrivning af samtlige elever på høj- og landbrugsskoler, altså også gartnerskoler, til befæstningsarbejder­ne i Sydjylland. Men også denne sky trak bort.

En plakat med nedenstående tekst blev fremstillet i Beder, og spredt i tusindvis over hele landet.

TYSKERARBEJDE
nu
er
landsforrædderi

Krigen er snart forbi
og
Straffen er nær

LAD VÆRE