Som led i besættelsen af Norge blev Danmark om morgenen den 9. april 1940 besat af det nazistiske Tyskland. Aktionen var et overraskelsesangreb, og Danmark kapitulerede efter få timer.
Tyskerne indsatte omkring 40.000 mand og overskred bla. grænsen i Sønderjylland kl. 4. Kl. 6.30 besattes Aalborg Lufthavn med faldskærmstropper, det var første gang at denne type tropper benyttes i inversionsøjemed.
Kun i Sønderjylland gjorde danske tropper regulær modstand. Pga. kommunikationsbrist fik tropperne først meddelelse om kapitulationen først på formiddagen. Det danske tab var 13 dræbte og 23 sårede soldater og tre dræbte gendamer.
I Malling berettede øjenvidner, at det tyske luftvåben fløj så lavt over byen, at hagekorset på undersiden af vingerne tydeligt kunne ses. Nogle børn blev bange for, at flyene ramte vandtårnet, som vel at mærke var lavere dengang.
Flyene nedkastede overalt i landet mængder af papir med et ”Oprob” fra den tyske kommandør Kaupisch. Det var en folkelig udgave af det ene af to dokumenter den tyske gesandt i København C.V. Renthe-Fink overrakte udenrigsminister P. Munch kl. 4.30. Det første var med 13 overvejende militære krav som skulle sikre en snarlig kapitulation og de tyske troppers sikkerhed. Det andet var en politisk besked om, at den militære aktion var udsigten til et britisk angreb på DK. Beslutningen om at besætte landet var kun for at beskytte landet, så længe krigen varede. ”Tyskland vil hverken nu eller for fremtiden antaste kongeriget Danmarks Territoriale integritet eller politiske uafhængighed.”
Gesandten lagde dog ikke skjul på, at landet ville blive bombet, hvis regeringen ikke beordrede kapitulation.
Regeringen og kongehuset beslutter sig for ” i den givne situation at ordne forholdene her i landet under hensynstagen til den stedfundne besættelse. Den nedlægger dog alvorlig protest mod denne krænkelse af Danmarks neutralitet.”
Samtidig udsendte kongen og regeringen et opråb til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand mod besættelsestropperne, krævede “ro og orden” og indskærpede pligten til at adlyde “alle, der har en myndighed at udøve”.
Mange danskere havde observeret tyske fly overflyve landet på vej til Norge. Andre havde set dem nedkaste det såkaldte “Oprop”, hvori der krævedes kapitulation. Andre havde intet bemærket og vågnede op til et besat land. Bortset fra danske nazister og det tyske mindretal i Sønderjylland som modtog tropperne med begejstring, var befolkningen præget af chok og vantro. Hvordan kunne et helt land og København besættes uden at der stort set blev løsnet et skud?
De fleste valgte at følge kravet om ”ro og orden” og fik i øvrigt travlt med at klippe mørklægningsgardiner til, som skulle op samme aften. Ellers passede man hverdagen, som man plejede.
Der var to helt afgørende elementer. Tyskerne lovede at den danske regering, konge, rigsdag og domstole kunne fortsætte uafhængigt. Derudover krævede man ikke revision af grænsen, dvs. at Sønderjylland forblev dansk. Det var den første tyske anerkendelse af grænsedragning fra 1920.
Kilde Danmarkshistorien.dk/besættelsen den 9. april 1940/Niels Wium Olesen
Sammensat af Kirsten Williams
