BMI et samlingspunkt i Beder – Malling

Denne site er en del af en rapport fra Kulturambulancen, Netværker april 1997. Klik her for introduktion og indhold

—-0000—-

Et “lykkeligt ægteskab”.

Det sportslige samlingspunkt i Beder – Malling er uden sammenligning BMI. Foreningen, der til oktober i år kan fejre sit 20 års jubilæum, blev dannet ved en sammenlægning af de to byers idrætsforeninger – BIF Beder Idrætsforening og Egelund Idrætsforening, tidligere hjemmehørende i Malling.
Det var med en vis skepsis, mange af de aktive medlemmer modtog at planerne om en sammenlægning, fortæller Birgitte Therkildsen, der er sekretær i forretningsudvalget for BMI – Nu skulle man pludselig dele klub med de gamle “arvefjender”, hvordan skulle det dog gå? fortsætter hun.
Til alt held har det vist sig at være et “lykkeligt ægteskab”, som bl.a. har skabt en stor og vidtfavnende forening med mange tilbud til områdets borgere, men også bidraget til en bedring af relationerne de to byer imellem.

En bred vifte at tilbud.

Foreningen tæller i dag ca 3600 medlemmer fordelt over I I forskellige idrætsgrene. Medlemsskaren toppede i 1994 med over 4000 medlemmer, og det var dengang Århus Kommunes største idrætsforening.
Nogen direkte årsag til tilbagegangen er der ikke. Det har været en jævn nedgang over hele linjen, fortæller Birgitte.
Men ca. 90 % af dem, der dyrker sport i området, er medlem af BMI, fortsætter hun. De I I idrætsgrene foreningen dækker er de traditionelle fodbold, håndbold, gymnastik, badminton, tennis og svømning, men der er også mulighed for at dyrke volleyball, basketball, familiemotion – der dækker grundtræning og motionsløb – skydning, og som sidste skud på stammen – petanque. Man er fra foreningens side meget opmærksom på behov for nye idrætsgrene, der måtte opstå i området, så man kan man kan udvide aktiviteterne. Desværre gør det modsatte sig også sommetider gældende. Således måtte bordtennisafdelingen lukke for et par år siden på grund af manglende tilslutning.

Alder ingen hindring.

Fodbold er langt den største afdeling. Det er hold fra fireårs alderen og op til old boys. Der er oldboyshold, der har holdt sammen i over 20 år. Klubben har også damehold, så den er vidt favnende. Udover fodbold er badminton, svømning, gymnastik og håndbold også populære idrætsgrene. Håndbolden oplever lidt af en renæssance både på grund af damelandsholdet, men også fordi man for øjeblikket har et hold i 3. division.
Basketball ved at være en meget populær sport, som tiltrækker en del unge, mens svømning til gengæld mangle de unge fra 12 -13 års alderen.
For de ældre har man indledt et samarbejde med Lokalcenter Eskegåden om veteransport, som bl.a. omfatter svømning, gymnastik og motionsløb. De ældre har mulighed for at tage et veteran idrætsmærke.

Idræt og socialt samvær i højsæde.

Foreningens “hovedsæde” er i Egelund, der ligger mellem Beder og Malling. Her er der bold baner, svømmehal, hal til forskellige bold- og ketcher spil. Desuden er der klublokaler og et stort og velfungerende cafeteria. Og netop cafeteriaet danner rammen om det gode klubliv, der er i foreningen. Både den tidligere og nuværende forpagter gør et stort arbejde for at skabe nogle gode rammer for medlemmernes sociale samvær før og efter sporten. Cafeteriaet er stedet man mødes på tværs af idrætsgrenene, fir en øl eller sodavand sammen, ser en fodboldkamp i fjernsynet eller en hyggesnak. Der er ingen købetvang, så man behøver ikke at have pungen op af lommen for at være med.

Mere plads ønskes.

Det gode klubliv omkring Egelundhallen at skabt ønske om endnu en hal i området. Særligt gymnastik, men også nogle af boldspillene, som foregår på skolerne, har et stort ønske om også at blive en del af det daglige klubliv. Hvis eller når den nye hal kommer, har man overvejet at få indretter nogle squashbaner, men ellers er der ikke planer om nye aktiviteter i forbindelse med en evt. udvidelse. Halplanerne er for øvrigt stødt ind i visse problemer på grund af den storhal i Århus, som Flemming Knudsen er så varm fortaler for. Bliver den til noget, vil det fi indflydelse på halbyggerier andre steder i kommunen og udskyde disse på ukendt tid.

En stor forening, som denne, kræver mange frivillige ledere og instruktører. Mellem 4- og 500 er involverede for at tå klubben til at fungere. Nye folk rekrutteres hovedsagelig fra egne rækker, men man er selvfølgelig også opmærksom på tilflyttere, der har nogle erfaringer, man kan bruge, og som kan trækkes ind i foreningen. Ellers er afdelingerne gode til at sende aspiranter på kursus ved bl.a. dansk idrætsforening, så man på den måde fir sit behov dækket. – Men der kan altid bruges nogle flere, slutter Birgitte Therkildsen.