Som feriedreng hos slagter Brixen i Malling (1947-1956) kendte jeg og havde kontakt med Carla og Anker Knudsen fra Maling Telefoncentral, som lå lige overfor på Bredgade og som omtales på egnsarkivets hjemmeside.
Carla og Anker Knudsen var af og til med på den årlige søndagsudflugt, hvis kerne bestod af dyrlæge Niels Peder Andersen, biograftejer Harald Jensen og så min tante og onkel (Brixen). Andre år kunne det være malermester Frederik Jensen eller stationsforstander Andersen. Det uskarpe billede viser blandt andre Carla og Anker Knudsen med mig i midten i en frokostpause ”Et sted i det Grønne”, som det altid hed.
Som eksempel på den personlige betjening, I omtaler, ringede jeg engang til min tante Anna. Det må have været efter 1956, hvor min onkel døde, og følgende ordveksling husker jeg, som var det i går:
Telefondamen: ”Malling”
Mig: Må jeg bede om nummer 15
Telefondamen: Er det Claus?
Ja, det var det jo.
Telefondamen var Carla, som sagde: ”at din tante er lige gået på kirkegården”.
Jeg husker dog ikke om jeg ringede senere. Men jeg har tit tænkt på, hvorfor tante Anna hver dag og i mange år gik på kirkegården efter fyraften og i let genkendelig ”uniform”, hvid kittel og somme tider med kappe. Var det vigtigt at vise, man sørgede i det lille samfund? Lige overfor boede jo ”fru barber”, som altid var usædvanlig velorienteret om alt, hvad der foregik i byen og også meget gerne gik videre med sin viden.
Venlig hilsen
Claus Frausing