Postkort. Til venstre kroen med rejsestalden, overfor købmandsgården.
Den gamle privilegerede kro -Beder Landevej 97 flyttes i 1885 op på hjørnet af Stationsvej og Landevejen i en nyopført bygning. Kroen ejes af Peder Sørensen, som også lader gæstgiveriet i Malling opføre. Umiddelbart efter opførelsen bliver kroen solgt til naboen, købmand Niels Olsen, der forpagter den ud. Niels P. Pedersen køber den i 1896, og den er i familiens eje til 1939. I 1980`erne bygges den om til lejligheder.