Klik på billedet for at se det i et større format
Foto 1918. Etableringen af Malling Dampmølle og Savværk i 1888 er endnu et af købmand Niels Jensens projekter. Dampmøllen placeres i byens nordlige ende på Østergårdsvej (daværende Vestergade) ikke langt fra stationen, hvor den ligger sammen med en hollandsk vindmølle. Vindmøllen rives ned i 1888, samtidig med at savværket opføres. I 1893 -95 opføres en flormelsmølle i tre etager, som udvides flere gange op til 1922. I 1915 føres der jernbanespor ind til møllen. Virksomheden, der skifter navn til Malling Brødfabrik i 1931 og overtages derefter af Wixor A/S engrosbageri i 1955. Fabrikken lukkes 1989 og rives ned i 1996. Endnu i dag ligger grunden ubebygget hen og venter på at blive anvendt.