Else Marie Rasmussen født 1854 fortæller om tiden fra 1813 til 1923.
Hun starter således:
“Min næstældste søn Rasmus Kristen Rasmussen, som er læge, har opfordret mig til at skrive lidt om de erindringer jeg kan huske fra mit barndomshjem i Malling”
(Her på hjemmesiden er det en forkortet udgave. Den originale beskrivelse findes på egnsarkivet)
SLÆGTEN
Gården hvor jeg er født lå mellem landevejen og stationen. Min far hed Jens Nielsen, han var født i 1813 og overtog gården, da han var 29 år gammel i 1842 efter sin far, som hed Niels Sørensen, som havde gården efter sin far, som hed Søren Jensen, så det er en rigtig slægtsgård. Min mor hed Berte Pedersdatter født 1819 og hun var 23 år, da hun blev gift med min far, da han overtog gården. Jeg havde 5 brødre, hvoraf den ene døde i krampe, da han fik tænder. Jeg er selv den yngste.
HOVERI
Da min far overtog gården, var det en fæstegård under Vilhelmsborg, og de måtte gøre hoveri. De skulle møde om foråret med heste, plov og harve og når det var færdigt, skulle de så tilså deres egne jorder. Om høsten skulle de hjælpe med at høste med le og en pige skulle binde op og det var hårdt og det kunne sortne for deres øjne.
Omsider fik de lov til at købe gården og hoveri blev afskaffet. Kammerherre Gyldenkrone gav dem en god pris.
DAGLIGLIV
Da gården var blevet hans, begyndte min far at mærgle et stykke jord og de kunne så dyrke mere korn. Kornet blev tærsket med plejl og far kørte til Århus hver lørdag med et læs. Nogle gange havde han et stykke kringle med tilbage til os børn.
Vi fik overvejende rissingvælling og grød af byg og boghvede. Af og til fik vi sigtebrød eller rugbrød med ost til. Vi lavede selv brød, ost, øl og smør. Karlene fik ofte en snaps. Min far v ar meget mådeholden, så der var ingen svir og drikkeri i vores hjem. Min mor og pigen gjorde korn rent med et sold og det var hårdt arbejde. Vi havde 7-8 malkekøer, som kælvede om foråret, 13-14 får, vi slagtede 3 får. Lidt svin og nogle høns. Vi lavede tøj af ulden, karlene kaldte det vadmel, så der blev aldrig købt tøj. Af hør og blår lavede vi linned og lagener. Karle og piger fik løn hvert år, ca. 10-12 rigsdaler. Nogle mænd gik med træsko til kirke og kvinderne med noget, vi kaldte ”klosser” træbunde med lidt læder på.
I huset var der kuns 1 kakkelovn. I den stue, hvor kakkelovnen var, spiste vi, og far og mor og de små børn sov der, og der spiste vi og opholdt os om dagen. Far sad ved bordenden, karlene på bænken og mor og pigerne stod op, og vi spiste alle af det store fad på bordet. Der var orden i hjemmet. I rummet var der 2 alkovesenge og et bækken af messing. Vi havde en større stue med dragkister og billeder på væggen. I bryggerset var der en stor bageovn, hvor vi kunne bage brød af 6 skpr rug og desforuden 8-10 sigtekager. Om sommeren varmede vi med tjørn og træ.
Vinduer og døre var malet grønne og huset var hvidkalket. Da vi havde indkvartering af tyskerne i 1864, hjalp jeg med at malke, men turde ikke være alene med en tysker. Det viste sig, at de alle var meget venlige, og når jeg skulle grave kartofler op, var der altid en tysker med.
DYREHOLDET
Et år havde vi 28 lam og får, og det var min opgave at passe dem, når Hans var i skole. Det var ikke så nemt at få dem med om morgenen, men når de skulle hjem, var der en brægen, når lammene skulle finde deres mor. Der var også nogle svin, som gik ude om sommeren og åd noget grønt, men når frugterne faldt ned, måtte de ikke være der længere.
STORKEREDER
Vi havde 2 skorstene, som blev kalket og 3 storkereder, en på stuehuset, en i et hjørne og en på laden. Det var morsomt at høre ungerne knebre, når de voksne kom med mad til dem. Som regel fik de 3-4 unger, men de skubbede gerne et æg eller en unge ud. En af de voksne var altid på reden for at passe på ungerne. I september rejste de og i marts – april kom de tilbage. Nu er storke sjældne desværre.
FASTELAVN
Der var ikke meget selskabelighed. Vi besøgte dog slægtninge som boede i nærheden og vi kørte derhen i en mørkegrøn stivvogn. Til fastelavn blev drengene pyntet med røde og hvide bånd ned ad bukserne, deres trøjer med kulørt papir og de fik fine kasketter. Vi skulle slå katten af tønden. Han der slog tønden ned, blev konge og skulle gå rundt i byen med en pige. Om aftenen var der dans.
SÅDAN GIK DET
Vi levede et roligt liv, far læste en prædiken for os om søndagen og vi skiftedes til at gå i kirke. Vi havde altid brændevin i huset, øl kendte vi ikke. Der var ingen svir og fuldskab. Far var ikke frisk, han tålte ikke så meget mad og havde en tarmsygdom. I 1864 da der var krig, skulle han møde et sted i Århus og være parat til at køre med soldater, når de fik ordre. Fx til Randers eller andre byer. En gang fik han sin medicinflaske med. Min mor syntes, at han skulle blive hjemme. Jeg var 12 år, da min far døde. Jeg husker ham som en god far, og jeg græd meget, da han døde. Forsøgte at trøste min mor.
Min bror kunne godt passe gården for min mor, han elskede naturen og lærte os at synge julesalmer på de nye melodier, som er dem vi bruger nu. Peder blev syg af tyfus, da han havde været på Landbrugsskole i Lyngby og vi passede ham på skift og måtte made ham da han fik det lidt bedre. Vi var meget taknemmelige over at få lov til at beholde ham. Peder var den bedst begavede af os søskende, han læste meget også højt for os. Besætningen på gården voksede og vi fik 14 malkekøer og nogle ungkreaturer. Dengang malkede vi 3 gange om dagen, vi havde en ko som gav 18 potter, jeg havde lært mejeri, så vi fik meget ud af køerne.
Min bror Peder døde af en tarmsygdom, han blev opereret af Tage Hansen, et stykke tarm blev taget ud, han fik det bedre et stykke tid, men endte med at have stærke smerter.
Jeg blev gift med din far Niels Rasmussen i 1882, han var enkemand og havde været gift med Ane Øvlesen, som døde tidligt fra 5 små piger, han havde en gård i Pedholt, som vi har endnu.
I 1864 lå min mor syg af rosen, og vi havde indkvartering af tyskere, som gerne ville ind i det værelse, hvor hun lå. Hun blev aldrig rigtig rask, men kunne arbejde lidt inde i huset. Hostede altid meget. Hun døde den 4. november og du blev født den 8. Efter fødslen fik jeg årebetændelse i det ene ben.
Jeg og din far levede et lykkeligt liv sammen og fik dygtige og begavede børn, og det glæder mig meget, at det er gået jer så godt. Din Far døde 14. september 1919, han blev 76 år.
JERNBANEN
Få år efter min mor døde, blev der anlagt jernbane fra Århus til Hou og der blev station lige ved min fødegård, og det tog noget af vores have, så der var ikke plads til brænde el lignende. Da banen så kom, solgte din far jord til lægeboligen og 3 andre parceller. Han solgte også et stort stykke i samarbejde med grosserer Hans Broge og det blev planlagt, at der skulle ligge en landbrugsskole. Der blev rejst en stor bygning, som kostede 100.000 kr som blev rejst ved aktier. Sådan gik det med Mallinggården. Da banen blev åbnet, var vi i Malling for at se toget. Lokomotivet var pyntet med blomster og flag og der var digtet en sang og der var fest på Hotel Royal i Århus. Det var i 1884.
De venligste hilsener fra din Moder. Pedholt den 12. juni 1922
TJENESTEFOLKENES LØN CA 1862
En gammel mand har fortalt mig, at da han kom ud at tjene, var han forkarl på en gård og fik ca. 90 kr. i løn for et år og vadmel til et sæt tøj. Vi havde også en pige, da jeg var 10 år og hun fik ca. 56 kr. for et år og sin egen hørmark, så hun kunne få et stykke lærred. Hun var hos os i 8 år, så hun har været tilfreds med forholdene. Vi var hårdføre, en gang gik jeg til Odder til dyrlægen, fordi vi havde et sygt får.
DIN FARS SIDSTE TID
Din far led af åreforkalkning, men kunne godt passe sit arbejde som vurderingsmand. På en tur til Århus blev han dårlig og kunne knapt trække vejret. En dag senere var han og jeg i marken, men han var dårlig. Vi tilkaldte lægen og han fik kamfer og morfin. Sådan gik det op og ned og han fik flere indsprøjtninger. Han fik sagt farvel til os og sov stille ind.
Det var et stort savn, for han havde været en god far. Han døde den 19. september og der var et væld af blomster og kranse og pastor Kjelstrup forrettede begravelsen.
Pedholt den 27. september 1923.
Else Marie Rasmussen født 1854