Jeg kom i lære i 1908, man skulle være udlært inden man blev 20. Min far gik med op til slagter Eskesen, som havde forretning Ajstrupvej 5 – der hvor barber Norup nu har forretning. Knægten vil i slagterlære, kan du bruge ham. Det kunne han godt, men da han ikke havde mesterlære, kunne jeg ikke få svendebrev. Min far holdt stædigt på, at et svendebrev, skulle jeg have. Ellers kan han jo ikke få noget arbejde senere. Resultatet blev, at han skulle sørge for et sted – efter 3 år ved ham – hvor jeg kunne erhverve svendebrevet. Der var ikke noget med kontrakt, det blev ordnet mand og mand imellem.
Jeg har aldrig senere vist mit svendebrev. Det kan vi sgu se, når du beynder at arbejde, sagde mestrene.
Jeg fik ingen løn, kun kosten, og så skulle han hjælpe med til et sæt tøj i den 3-årige periode.
De kreaturer og grise vi slagtede og solgte, købte vi rundt om på gårdene. Vi købte kreaturer for hele året til fast pris. Jeg husker vi købte spædkalve på en stor gård ved Norslund for 8 kr. pr. stk. – skindet fik vi 6 kr. for, så det var en god forretning. Efter et års tid fik jeg lov til selv at købe ind, og min første handel var to kalve for 18 kroner – så er de faneme også for dyre, sagde mester – ikke over 8 kroner stykket. Grise kostede 35 kr. pr. stk. – men de vejede også 50 pund mere end dem, de sælger i dag. Sikken et fedtlag de havde.
Vi købte hakkelse til vore heste hos bønderne, og de købte så kød hos os, man gjorde op to gange om året. Hver nytårsaftensdag var der en kunde, der gjorde op for hele året. Altid denne dag.
Vi havde åben hver dag fra 7 morgen til 8-9 stykker om aftenen, og hver søndag formiddag. Læredrengen skulle møde og i sving lidt før – så fritiden havde jeg ingen problemer med, for der var ingen. Da vi ingen kølerum havde, måtte vi hver aften sende kødet til slagtehuset og hente det igen om morgenen.
TORVEDAGE
Lørdag var torvedag. Jeg startede klokken halvfire om morgenen – kreaturerne skulle drives til Århus, hvor de skulle slagtes. Jeg mødtes med andre lærlinge i Beder, hvorfra vi i samlet trop drev vore kreaturer til slagteriet. Mester kom senere med sin hestevogn.
Bispetorvet var slagternes salgssted. Alle havde sine faste stade, selv hestene kendte den sten, de skulle holde ved. Så rejste vi teltet, og jeg kørte hestene til stald. Derefter hurtigt tilbage for at partere kødet inden kunderne ankom. Vi havde vore faste kunder, som kom hver lørdag, og til de særlig gode kunder havde vi rørt kreaturernes blod op, som vi medbragte i store krukker – til blodpølse.
Der var en særlig stemning over sådan en torvedag. En politibetjent krævede stadepenge op – 8 øre i aftalte penge. Da han satte det op til 10 øre var der stor postyr – så ville de til at holde op, den pris var urimelig, men de klarede problemet, for de vidste at politimanden godt kunne li’ en lille sort, så de erfarne mestre tog ham under behandling, og de 8 øre blev bibeholdt.
Lidt penge kunne jeg godt gå og lave. Tarmene (de tilhørte mig) solgte jeg til en opkøber på torvet og grimene fra kreaturerne samlede jeg sammen og solgte til bønderne hver forår.
Ved 3-tiden sluttede torvehandelen. Hestene blev hentet igen, og så kom alle dem fra fattiggården i Århus og fejede torvet, de skulle jo også gøre gavn for føden. De arbejdsløse gik rundt på torvet og modtog geschenk – en 25 øre i gennemsnit fik de – men det kunne godt give en net skilling sådan en torvedag. Jeg fik en 50 øre til toget hjem, mester tog jo først hjem, men jeg tog apostlenes heste for at tjene den ekstraskilling.
Jeg blev udlært i Århus med svendebrev underskrevet af slagternes oldermand samt de andre store mestre udi Århus by. Mester sagde: Nu er du udlært og jeg kan ikke lære dig mere.
En ting må lige med. Man betalte ingen skat dengang – jeg kom først til at betale skat, da jeg kom til Odder svineslagteri. Det har jo på dette område forandret sig noget, kan man vist roligt sige.