Jeg er født 21. juli 1893 i Malling i huset Ajstrupvej 13. Huset havde min far – Søren murer – selv bygget, bistået af min bedstefader, som var kampestensmurer. Han byggede det underste op i kampesten, som man kan se den dag i dag. For det havde en almindelig murer ikke forstand på, sagde han. Hus og grund kostede den enorme sum af 2800 kroner, og da min far solgte det mange år senere for 8000 kroner kontant – der resterede kun 150 kroner tilbage i kreditforeningslån – udbrød han helt rystet: – Hvad skal jeg med alle di’ peng’ – det var jo stadig en hel formue. I dag koster huset nok omkring 100.000 kroner – det var solide sager man lavede dengang.
En murer arbejdede kun det halve år, og kunne have en ugeløn på omkring 15-16 kroner.. Han arbejdede hos en murermester Holm.
Men da føden skulle hjem hele året, var han medhjælper hos Laust Jacobsen og Bert Mari, som havde en stor gård, som lå der, hvor det nuværende Egelund ligger. Her arbejdede min far i vinterhalvåret for den enorme løn af 1 kr. om dagen for 10 timers arbejde. På gården havde de fast 3 karle og 2 piger. Laust Jacobsen lavede ikke ret meget selv, men han var en flink mand, der behandlede sine folk godt. På gården solgte de mælk, smør og ost, som de selv lavede og en gang om måneden var der bagedag – man bagte for en måned ad gangen. Vi børn hjalp også til. Jeg kan huske, at jeg har været med til at lave lærred til lagner. Man var selvforsynende dengang.
Især en ting står klart for mig, og det var hver juleaften. Denne dag læssede Laust Jacobsen hele vognen og kørte ud til alle, som havde arbejdet for ham og til dem, som de kaldte småfolk – de fik alle en pose æbler, 1 stort hjemmebagt rugbrød (det vejede 10 pund) og en sigtekage – det var en årlig tradition.
Som murer kom min far langt omkring – fra Norsminde til Holme, og det foregik til fods. Han fik først en brugt cykel omkring min konfirmation. Huset, hvor biografen nu ligger, har han været med til at opføre.
Fattigdom og armod var meget fremherskende på denne tid, men i mit hjem mærkede jeg den ikke. De havde ikke meget at rutte med, men føden fik vi altid, men en udlært murer var helt godt betalt i forhold til tiden, skønt de kun arbejdede det halve år ved faget. En almindelig arbejdsmand levede i yderste armod, en ussel løn og kun det ringeste arbejde var hans lod – det var dem som havde datidens betegnelse: småfolk.
