Skolegang og arbejde

Jeg gik i skole i sidebygningen til den daværende snedker Vedel – ved siden af møllen. Skolegangen var 3 gange om ugen, og hvad vi lærte var meget begrænset. Jeg kan huske, vi skulle skiftes til at flytte lærerens køer hver time. Skolelærerne dengang havde alle skavanker, en stiv arm, stift ben og lign. Så det var deres eneste chance at gå den vej, da de ikke kunne udføre ret meget legemligt arbejde. De havde et jordlod – skolelodden – som lå der, hvor den nuværende Malling skole er. Denne lod blev for det meste passet af skolens elever.

Da jeg blev en gammel dreng på 10 år, havde jeg nået alderen, hvor man måtte ud for at tjene. Det lyder helt fantastisk i dag, men dengang var det en selvfølge at børnene skulle hjælpe med til bjærgningen af føden.

Jeg fik arbejde i Synnedrup på en ejendom, som lå helt ned til fjorden. Min løn for sommerhalvåret, som startede 1. maj, var 25 kr., et par træsko og 2 pund uld. Min mor havde en rok. Ulden blev kartet, spundet og til sidst strikket til uldstrømper til hele familien.

Min storebror havde tidligere arbejdet samme sted, og jeg kan huske bondemanden sagde til ham: Sommeren starter tidlig i år, så hvis du kan starte 1. april. får du en daler mere.

I høsttiden var der ingen skolegang. Høstarbejdet foregik med le og udbyttet blev transporteret pr. hestevogn – ingen havde jo traktor dengang. Vi havde 8 køer på gården.

For at være tættere på arbejdspladsen, blev jeg flyttet til skolen i Pedholt – en halv times hurtig gang fra Malling – og fra skolen direkte til Synnedrup – man fik en god konditur hver dag. Skolegangen i Pedholt var også yderst begrænset lærdomsmæssigt. Læreren sagde for meste, nu kan i godt holde fri resten af dagen. hvis i lige vil køre det og det ind fra marken. De skulle jo også leve. Skolen holdt en årlig udflugt til Tingskoven, hvor de medbragte klemmer blev fortæret.

Det var en stor dag, da jeg fik min første løn, skønt hvis timelønnen skulle omregnes, blev det ikke til mange øre. Man havde alligevel følelsen af, at man var ovenpå, og 25 kroner var en god hjælp for familien.

Røgterdreng

Tilbage til indholdsoversigt