Sidst jeg var i Fulden, blev jeg spurgt, om jeg da ikke snart var færdig med mine skriverier. Men man skal nu tage sin tid hertil, for det er ikke nemt både at skulle huske alt, og samtidig sørge for, at alt heller ikke kommer med, for det har jeg aldrig lovet.
Det har kun været min mening at give lidt spredte træk, så fra det ene, så fra det andet om livet her fra egnen, og det må erkendes, at det kan sikkert mange gøre og uden tvivl også bedre end jeg, men se, om de gør det!
Tit hører man jo folk genfortælle om sådanne historier, de ikke selv kender, og så er det svært vanskeligt at holde sig til sagligheden. Jeg har forsøgt at fortælle af karsken bælg, uden at forklejne eller dadle nogen, men sådan som det hele foregik på min drenge- og ungdomstid. Nu kunne jeg vist godt slutte med det, men jeg har det sådan, at så kommer der nok en erindring op, som jeg synes også bør med.
Jeg har tidligere fortalt om »stærke mænd«, de findes vel alle steder, men dengang var det ikke sportstrænede atleter som nu. I selve Fulden havde vi især to store, bomstærke karle, den store »Mølle-Hans« og så en af den stærke Baastrup-slægt fra Kysing. De to skulle ofte prøve kræfter med hinanden, og det foregik på mange måder, men oftest ved, at der skulle »rykkes fingre«. Sjældent forekom det, at ikke en af dem endte med en brækket finger, eller i bedste fald med en forstuvet. Det hørte med til de »sportsbegivenheder«, som vi 15-16 års drenge tit overværede.
Halden
Ved baller forekom også »stærke« drenge, selvom det måske mest lå i munden på dem. Således husker jeg første gang, jeg var med til dans bedst,for det er for både gamle og unge ude på »Højballelund« ved Moesgaard skov, da kom en 3-4 svende fra Malling. De skulle ud sammen med et par stykker fra Moesgaard, som de havde mødt på Beder kro, for at se på et »bondebal«. Helst skulle der være fest i gaden, mente man, men til alt held var der denne aften også andre kraftkarle til stede. Det viste sig, at der var to marinesoldater, en amerikansk og en dansk (iøvrigt Jens Severin, som var lige ved 2 meter høj) og som begge var kommet fra »Margrethelyst«. Disse to syntes, at de hersens svende fra Malling ikke opførte sig tilstrækkeligt pænt, og da tilstanden forværredes efter hyppige besøg i kælderen, hvor der serveredes kaffepuncher, så rejste den ene af sømændene sig op og sagde, at nu var det nok, nu må vi hellere følge Jer lidt op ad vejen, så I kan finde hjem! Da alvoren gik op for de unge mennesker, listede de lige så stille af.
Der blev heldigvis ingen ballade ud af det, men når jeg skriver dette, så er det fordi, den spænding som lå over os alle, var den største, vi unge havde været ude for, og så endda på vort første bal. Jeg mindes iøvrigt aldrig fra den tid at have set politi, for gik det vel hårdt til nu og da, ja, så ordnede man det selv indbyrdes. Tærsk var og er vel stadig noget, folk har respekt for.
Se, folkens, det var lidt af hvert, hvad jeg har lovet at skrive om, men det er jo skrevet som erindringerne er kommet, og derfor desværre lidt mellem hinanden.
| Hans P. Hansen, | |
| tækkemand. |