En lille tilføjelse.
Ja, jeg har jo skrevet om, da jeg begyndte at handle med rør; men de allerførste rør, jeg købte, var nede fra Norsminde Fjord, og det er ca. 50 år siden, og jeg kom forbi ejendommen for et års tid siden og så at de ligger på taget endnu, men er tjenlig til at skiftes ud. Men dengang kom der to fiskere nede fra Norsminde i december måned og ville sælge rør til mig. Ja, svarede jeg, det er jo ikke nu, jeg skal ud at tække. Nej, det vidste de godt; men rørene er sejlet ned til broen, og der må de ikke stå (det var fine rør, skåret oppe i det herreløse af fjorden, og der måtte de heller ikke høste flere) så kommer det, jeg vil fortælle, eller måske det, de fortalte mig: Vi har ikke noget i spisekammeret, og vi kan ikke få kredit hos købmanden, og min lille pige fik ikke noget at spise, inden hun gik til skole, fortalte den ene mig, og jeg har mistet mine garn oppe ved Hundested, så mente vi, at vi nok kunne tjene til brødet ved at høste rør; men det blev altså forbudt dem. De boede sammen nede ved Klondyke.
Om morgenen dagen efter cyklede jeg derned for at se, om det var sandt, det, de havde fortalt mig, de fik forøvrigt et brød med hjem hver + fem kr. Den ene af dem rejste til København som bådebygger og blev en velhavende mand.
Ja, så må jeg holde.
Med hilsen. Hans P. Hansen i foråret 1974.
N.B. Ja, det er vel sådan, at når jeg nu har holdt, kommer der vel flere erindringer, som måske skulle have været med; men det må være. Bare dette:
Hvad man i ungdommen nemmer, man sent i alderdommen glemmer.
* * * * * * * * * *