På selve dagen arbejdede jeg på en meget stor gård på Sjælland, som hed Torngården. Den lå tæt på Korsør. Jeg blev vækket den årle morgenstund af en anden karl, som råbte, der er tyskere på gårdspladsen. Vi skal alle stille dernede. Lidt søvnig stod man op og troede at det bare var noget pjat. Jeg gik ned og der stod godt nok et par i tyske uniformer. Lidt efter blev vi alle samlet under bevogtning fik vi lov at gå ind og få morgenmad. Der stod tysk vagt ved dørene og vi fik besked om, at vi ikke måtte fjerne os fra området. Vi var blevet besat. Tyskerne havde landsat 4 krigsskibe ved Korsør havn med et utal af soldater. Så der var et stort spektakel. Vi blev allernådigst sluppet fri om eftermiddagen, dog havde man fået lov at malke de ca. 180 køer, vi havde i staldene. Vi skulle bære armbind, men det gad vi ikke, så vi slap. Så var det bare med at gå i gang med mørklægningen af alle vinduer. Selvfølgelig var vi nede og kigge ved havnen, hvor mange køretøjer var sat i land og de fyldte benzin på det stod over alle kanter, så en tændstik ville have futtet det hele af. Hele havneområdet var lukket og indhegnet. Næste nat skulle vi have 5000 soldater indkvarteret. Jeg siger 5000. Det var et fantastisk skue, det var værre end sardiner i olie. De havde små poser, som de fyldte med halm og så var bare det bare om at finde sig et godt sted. Vi havde dem alle 5000 indkvarteret i 3 dage.
Der blev sat 3 store feltkøkkener op i gården, hvor de i deres blikdåser kunne hente den daglige madforsyning. Senere drog de til Slagelse, og kun ca. 100 blev tilbage for at passe deres medbragte heste. Vi bød en af dem ind til vores morgenbord, han snakkede noget plattysk, som en af karlene fra Sønderjyllan kunne forstå” De havde masser af penge. Han smed en 500 mark seddel på bordet til os, skønt vi nægtede at modtage dem, sagde han at vi skulle. Jeg skal snart til Norge. Senere på ugen gik et af skibene til Norge. Jeg var traktorfører på gården, det var jo ikke alle der havde traktor på den tid. Det kunne jeg godt lide. Jeg gravede grøfter og drænede, idet noget af arealerne var store engområder. Jeg kan huske at tyskerne holdt øvelser ude på disse områ der, hvor der var en stor sø, som var isbelagt. De arme menige forsøgte at krybe udenom, men så skød officererne med skarpe hen krudt over hovedet på dem, så slog de hul på isen og kravlede igennem. Stakkels fyre. Der var en del tumult, og efter hvad vi fik fortalt, var der flere der begik selvmord. Stakkels mennesker.