Om strædet og huset i mosen

Strædet kaldte vi den hvide hårdtstampede grusvej, der forbandt byens nordøstlige hjørne med den lille enklave af 6 små selvbyggerhuse, der var udstykket i sideløbende lodder fra ”Frederiks Gård”.

De lå der tætte og aflange, som om de lænede sig op ad hinanden for at understrege tilhørsforholdet, der forbandt beboerne i husmandsfællesskabet.

Fortsatte man længere ud, slog vejen et 90 graders knæk ved skoven og drejede op ad en bakke, hvorfra man kunne se ud over kornmarkerne, husene og moserne.

Det var min mors hjem. Min bedstefar boede der fra jeg blev født til jeg var 14 år.

I alle disse år har jeg betragtet mosehuset som mit andet hjem. Der er min personlighed dannet, der fik jeg de første indtryk af naturen og af alle de mange forskellige mennesker, der var til stede i min hverdag.

Lise i kravlegården i mosehusets have
Fire generationer. Lise i dåbskjole båret af sin mor. Til venstre Lises mormor, Kirstine, og til højre Lises oldemor

 

Tilbage til indholdsoversigten