Ofte kom der cirkus og forskellige tivoli med luftgynger og karruseller til Malling, og de blev stillet op på selve Stationspladsen. I skal ikke give noget for pladsen, men mine folk skal have fribilletter, sagde far. Jeg husker selv den store landsudstilling i Århus, hvor især en landauer med læderindtræk duperede mig meget. Jeg husker også da Veilgården brændte i 1909, den lå der hvor Ansgar Trævarefabrik nu ligger. Køerne løb forvildet gennem gaderne. Ifølge gammel overtro skule der være en underjordisk gang fra den gamle Veilgård op til kirken. Min far var Des med alle mennesker, kun Øvle fra Veilgården, var han dus med. Da de byggede Veilgården, blev der også anlagt. en sportsplads der, og min far gav tømmeret til et omklædningsrum. Han kunne godt lide unge mennesker. Om søndagen tog vi til Frederikshøj Kro enten i landauer eller i bil, da vi fik en sådan. Så travede vi ned til Varna. Fars fætter var ostegrosserer i København, og skiftede bil tit, så købte fatter dem billigt. I 1914 blev mange ramt af den spanske syge, og den ramte også min moder, som længe måtte holde sengen. Så trådte borgerne til for at hjælpe med madlavning og rengøring. Da de selv blev ramt, måtte vi hjælpe. Sådan var det dengang. Jeg spurgte ham engang op til et valg, hvad han ville stemme. Det er et meget svært valg, skal jeg stemme efter mit hjerte eller efter min forstand. Man må kun sætte et kryds.