Fastelavn

Drengene fra den ældste klasse i skolen blev hvert år udtaget til at blive fastelavns soldater, som de blev kaldt.

Den ældste dreng blev udnævnt til konge og en af de største drenge til fanebærer.

Uniformen bestod af sorte benklæder, med påsyet hvide bændler langs benene, blå skråhue med hvide tresser og kvast. Kongen havde også en guldkrone og skuldertaske til opbevaring af penge.

Formålet var at samle penge ind til fest på kroen, med dans, sodavand og fastelavnsboller for byens børn. Pigerne, fra den ældste klasse, håbede alle på at blive festens dronning.

Soldaterne marcherede rundt til alle husstande i byen og sang denne sang, skrevet af cykelhandler Hermansen.

Melodi: I alle de riger og lande.

Se her mine venner så kære.
for dagen vi mindes nu må.
så vil vi på søndag med ære.
svinge pigerne i dansen derpå.
Vi takker de gamle og unge,
vi takker de store og små,
for gaven i rakte vor konge,
vi hermed farvel byde må.

Tilbage til indholdsoversigten