Det tyske luftskib “Graff Zeppelin” fløj over byen, til stor forundring for unge og gamle.
Jeg husker også den første flyvemaskine kredsede over “Egelund”. Edgar Therkildsen og jeg var klar over at den ville lande et sted i omegnen. Vi løb tværs over markerne til vi nåede “Vilhelmsborg” og vi blev ikke skuffet. Maskinen landede på marken lige ved hovedbygningen Det blev der talt længe om i Malling.
Socialdemokratiets store folkefest ved “Klondyke” hvor Statsminister Thorvald Stauning var hovedtaleren. Efter slagsangen “Internationale vi går til kamp for folkets sag”, var sunget, var sikkert alle enige om at under Staunings ledelse, var Danmarks fremtid i gode hænder.
Renovering af hovedgaden blev begyndt i 1930, samme år jeg startede i Pogeskolen. Træerne blev fældet, telefonpælene fjernet, fortove anlagt og gaden brolagt. Mange var beskæftiget da alt arbejde blev udført med håndkraft, med undtagelse af kommunens “damptromle”. Ved jordarealet var følgende vognmænd beskæftiget, og alt kørsel foregik med hest og vogn.
Brødrene Hans og Artur Nielsen, Malling Brødrene Hans og Herman Frederiksen, Langballe Jens Sørensen, Odder Carl Pedersen, Odder Brolægningen blev udført af brolægger Calmar fra Odder.
Gaden er ikke længere brolagt, men jeg har observeret at mange af brostenene har fundet vej til kirkegården, hvor de bliver brugt som kantsten om gravene.
“De gamles hjem” blev bygget i 1935 på arealet, hvor der i min barndom var kolonihave.
Den første bestyrer var Åge Victor og hustru. Jeg husker tydeligt beboernes tilfredshed, med at det ikke blev kaldt “Alderdomshejmmet”. Min mor tilbragte sine sidste år på “hjemmet”, men 80 år gammel var hun, sammen med sin søster Asta, på besøg hos os i Canada.
Da huset ved siden af “Slagteriudsalget” blev bygget.
Fra venstre Børge Leth, ?, Murersvend Robert ?, Murersvens Johannes Skov, ?
Købmand J. Thorstensens gamle forretning blev i trediverne nedrevet og genopbygget til tidens krav. På samme tid blev der også bygget et nyt pakhus med tilhørende mølleri. Under ombygningen af forretningen var handlen midlertidig henlagt til bygningen på hjørnet af Stationsvej og Østergårdsvej, som var lager for støbegods og foderstoffer. Her var også det gamle mølleri. Daværende ejer Ove Thorstensen byggede også et hus på det nord-østlige hjørne af Stationsvej og Østergårdsvej. I huset boede forretningens bogholder Bødtker og møllersvend Pedersen. Førstemanden i købmandsforretningen hed Enevoldsen. Han blev gift med en af bager J. Bondes døtre og jeg tror de havde en købmandsforretning i Rønde.
Brugsforeningen var i min barndom beliggende på hjørnet af Bredgade og Ajstrupvej. Under anden verdenskrig blev forretningen ombygget. Blandt andet blev der også indrettet lejlighed til uddeleren, som hed Thomas Larsen, på første sal. Min bror, Hartig Leth, var den første lærling efter ombygningen. Hartig var i mange år uddeler i Halling og Hov og før han blev folkepensionist, arbejdede han hos F.D.B. i Viby. Førstemanden hed Olsen og var gift med Persensens datter i “Mallinghus”. Følgende håndværksmestre var beskæftiget ved ombygning:
| Murerarbejdet: Tømrerarbejdet: Sanitet: Elek. installation: Malerarbejdet: Blikkenslager: | Ferdinand Holm Åge Rogersen Peter Kirkegård Rasmus Leth Dagø Møller |
“Stenhøjgårdens” avlsbygninger nedbrændte. Jeg husker ikke årstallet, men gården blev hurtig genopbygget igen.
Gården var ejet af Jens og Marie Sørensen. De havde to døtre Else og Sigrid samt en søn Kaj Lykke Sørensen, som stod i lære hos mekaniker Harald Jensen. Vi gik på Teknisk Skole sammen.